På tæerne i syngehuset

På sådan en livsvigtig landskamplørdag er det sin sag at skulle servicere 1300 gæster kl. 12.00 til klassisk ballet i Operaen.

Omvendt er det dejligt at møde de forventningsfulde mennesker, der skal ind og se et folkesagn med trolde og andet godtfolk på tæerne.

Men først mister jeg min taske fra en bænk i servicekontoret. I tasken er min bærbare computer, min tegnebog, mit buskort, mine briller, min radio…min kasket! 

Efter at have spænet rundt i fem vilde minutter får jeg øje på den, og den kvindelige gæst udlever den omgående med mange smil, undskyldninger og gensidige tillidserklæringer. Tasken lignede hendes datters.

Så følger jeg en anden gæst på plads på første række på første balkon, og da hun fortæller at hun er J.P.E Hartmanns oldebarn, forærer jeg hende et gratis program med tak for musikken. Brudevals!

Med det tidlige spilletidspunkt er der mange børn blandt publikum.

Flere har taget bamser og dukker med for at have lidt tryghed parat når troldene på scenen bliver lidt for uhyggelige. Med meget officiel mine henvender jeg mig til bamserne, og beder om at måtte få lov til at se deres billet. Børnene måber, forældrene morer sig. Bamserne synes jeg er totalt retardo.

Dernæst må jeg ned i forsalen hvor en større gruppe turister er kommet ind ad de tre svingdøre, for lige at få et lille kig på Operaen. Jeg opfanger at flere af dem taler nordisk, og beslutter mig for at lave lidt lørdagssjov med dem.

Jeg hæver stemmen og spørger om der er nogle nordmænd? Jo, det er der da. En halv snes rækker hånden op.

”Ud!” kommanderer jeg med streng mine og smæld i stemmen og peger ud mod havneløbet. Heldigvis er de helt med på spøgen og siger, at nu må vi jo lige vente og se hvem der har mest grund til at knejse med nakken.

Ja, det har de sandelig ret i…gys.

2 kommentarer til “På tæerne i syngehuset

  1. Ballet er ikke just på kommentatorens kulturelle menukort. Er faldet i søvn til stor pinlighed for omgivelserne!
    Og så til det vigtige: “Bamserne synes jeg er totalt retardo.” Hmmm….hmmmm…hmmm 😀
    PS. Jeg kender en bamse, der følte sig fuld funkionsdygtig og på stringent niveau med sine opgivelser,, da jeg sagde farvel til ham for ganske nyligt i hans “beskyttelsesrum” 😉

  2. Erik…jeg indrømmer, at jeg tog mig en lille litterær frihed ved at påstå at bamserne fandt mig aldeles retardo.
    Det, jeg tror sker i situationen, er i virkeligheden, at bamserne er loyale med deres ejere, som finder min henvendelse helt akavet – men de kommer alligevel lidt i tvivl, fordi jeg jo har pæn uniform på og ser ud i ansigtet som om jeg mener det seriøst, dét med at bamserne skal have billet.
    Bamserne synes måske at situationen er helt fin. Endelig en voksen, der tager dem alvorligt 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s