selskabsmanden

Han var under middelhøjde. Han havde et rundt, fedladent ansigt, en kort hals og en ikke særlig høj pande. Han havde tykt, brunt krøllet hår. Hans ryg og skuldre var fyldige, hans arme og hænder buttede, hans fingre korte. Han havde gråblå øjne, buskede øjenbryn og stumpnæse. Hans hud må beskrives som lys, skønt en tendens til hudorme og filipenser fik den til at virke noget mørkere. Hans hoved sad presset ned mellem skuldrene og stak frem, som om det sad fast og prøvede at bane sig vej frem. Han gik altid med briller. Når hans ansigt var i ro, var dets udtryk sløvt, snarere end det var livfuldt. Og kun den opmærksomme iagttager kunne opleve, hvordan hans ansigt lyste en smule op, når han lyttede til interessant musik eller deltog i en berigende samtale. Hans mundvige vendte da opad, hans øjne strålede, og der kom liv i hele hans krop. Men han livede kun virkelig op blandt nære venner.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s