Stjernestund uden bukser

Når man lige har afleveret sine bukser på en gammel scene og ikke får dem tilbage før på fredag, så er man langt mere agtpågivende end normalt.

Og jeg nåede da heller ikke længere end til Højbro Plads, før jeg blev antastet af en mand med smalle øjne, som med fagter og omvendt engelsk spurgte om jeg ville fotografere ham og hans medfølgende kvindemenneske? Både i bred- og højformat?

Det ville jeg da. 

Nu kunne han selvfølgelig ikke vide at jeg er ret god til billedkomposition, uanset hvilke bukser jeg så ellers og i givet fald har på. Men han gav mig meget bestemte og overdrevent tydelige instrukser om hvor i billedet han og hun skulle være og hvor Absalon skulle være.

Og hesten.

Men ikke nok med det. Han ville også ganske nøje bestemme hvor jeg skulle stå, når jeg trykkede på knappen.

Det var et ret dyrt Canon-kamera, tror jeg nok, så der gik laaaang tid fra jeg trykkede på knappen til billedet besluttede sig for at stå stille inde i kassen. Og det var pløkumuligt at lave et ordentligt billede når parret stod så langt væk. Det blev et typisk kikset opstillingsbillede af ingenting og en hest.

De var fra Singapore, sagde han. Jeg var nødt til at spørge.

Lidt længere henne sagde en mand inde i hovedet på mig at der er 100 milliarder stjerner i vores galakse. Mælkevejen. Og at der er 100 milliarder galakser i Universet, sidst man kiggede efter.

Ganger man de to tal, så man kan finde ud af hvor mange stjerner der sådan i det hele taget er, får man et nærmest ubegribeligt tal.

Men hvis man tager alle disse stjerner, og lægger dem på rad og række, således at der i en enkelt milimeter er hundrede stjerner, så vil den lange linje nå helt op til Solen. Sagde han. 

Så slukkede jeg.

2 kommentarer til “Stjernestund uden bukser

  1. (….) Så slukkede jeg……min tørst i en Singapore Sling(ren). Asiatere af kinesisk afstamning er i dette århundrede kommet ind i en stabil vane med at maximere enhver form for tal, hvadenten det er kasseoverskud, vækstrater, produktionsopgørelser, populationer o.a.. Det ender næsten hele tiden op i milliarder.
    Måske får Singapore-parret deres helt særlige stjernestund, når de henover teen og de søde sager i skyskraber-lejligheden på 53ende etage i den rige og topdisciplinerede østat skal forklare de indbudte kineserier, hvem stenstøtten (Absalon) bagved dem på billedet måtte være.
    Københavns svar på Raffles. To foundere med vidt forskellige personligheder; ligesom blogejeren og Mr. Singapore anno 2011 uanset zoomvinklen. 😉

  2. Ehu…hehe, herlig kommentar.
    Pudsigt nok var jeg VIP-vagt i mandags for den danske afdeling af kamerafirmaet, hvis produkt jeg fik stukket i hånden. Og jeg fatter ikke at en mand, som køber så dejligt et kamera insisterer på at få taget så lamt et foto. Man KAN ikke tage et foto, hvor de to mennesker OG statuen vises i et ordentligt størrelsesforhold. Dertil er der for stor forskel i størrelsen. Man må vælge. Med mindre billedet udelukkende skal bevise at de har været i byen. Og med Photoshop kan man jo ikke regne med noget mere.
    Ak ja.
    Forresten…jeg tog bussen hjem fra fotoseancen. Jeg skulle et bestemt sted hen for at købe rødvin. Hehe.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s