Calcutta Knud

Knud bor i Calcutta, og det har han gjort siden 1906. Der er ingen farver i den by, hvilket undrer mig meget, men jeg er jo også farveblind. Han er svensker. Mager. Tynde arme i hvid ærmeløs bomuldstrøje.

Han kører rundt i en Fiat 514 med 12 HK, og han siger med sin tyndslidte stemme at han købte den i 1930, altså for 37 år siden, og at det venstre fordæk er 22 år gammelt.

Vent nu lige lidt her.

Jeg har lige spist to hjemmestegte sandwich – og ja, jeg har drukket halvandet glas rødvin til – men der er noget her som ikke stemmer.

Øjeblik.

Hvis han kom til Indien i 1906, og købte en bil i 1930 som han påstår er 37 år gammel, så er jeg ti år og det var jeg senest i 1967. Mystisk.

Knud (eller Knut, som er hans rigtige navn) er sømand og har været påmønstret en del skibe, også med sejl, som fragtede fosfat og sukker og mennesker til og fra Drogheda, Newport, Glasgow, Liverpool, Algier, Cape Town, Demerara og Calcutta. Når han ikke lige havde hyre, så boede han på et boarding house, si’r han.

Jeg er stadigvæk forvirret. Er det fordi jeg er midt i en bog om fysikkens måde at betragte tiden på? Kan jeg ikke tåle rødvin længere? Eller er det en gammel svensk sort/hvid tv-dokumentar, som de tilfædigvis sender lige nu på SVT1?

Knud blev i Calcutta, fordi en af hans bekendtes kone var svensk, og hendes mand skaffede ham job på en fabrik. Han skulle ellers læse til styrmand, men det skete ikke. Fabrikken lukkede. Så fik han et nyt job. Og endnu et. Men han har ikke arbejdet i nogle år, efterhånden. Siger han, og stryger det tilbageblevne hår endnu længere tilbage. 

Hov.

Hvis han er 82 år i 1967, og det er han, så kan han umuligt være i live nu. Det er svært at tygge knækbrød, siger han. Og han har aldrig haft en rigtig indisk ven. I 62 år. Ind i mellem tager han sin pæne kortærmede skjorte på og besøger byens SAS-kontor. Så læser han Dagens Nyheter.

Nu siger han, at han altid har været ungkarl og aldrig har følt sig fristet til at blive gift. At han ikke har haft råd til både en bil og en kone. Det tror jeg ikke en skid på.

Knud siger at han har haft en ung tjener i flere omgange, men at han fyrede ham, da denne gentagne gange forlangte tre ugers ferie. Det forstår jeg godt. Det eneste selskab han har nu, er hans tre-fire katte. Der kommer også nogle hunde ind og hilser på, men de er ikke hans, siger han. Katte er bedst, for så kan man læse i fred og ro.   

Han har boet i den samme lille støvede stuelejlighed i 30 år. Når de svenske fragtskibe lægger til i havnen, så opsøger han dem og får en god snak om det gamle land. Og mad. Pandekager om fredagen. Selv om Knud har boet i Indien i 62 år, så ved han ikke meget om landet som sådan. Ifølge ham selv.

Den hæse stemme stammer fra den elektriske behandling på 1 million volt han fik på sygehuset i 1953. I Calcutta. Kræft i halsen. Der åbnedes et stort sår udenpå, men det er væk igen nu. Knud træner tre gange om ugen. Så går det.

Sådan nogenlunde.

Siger Knud og spiller du gamle, du frie på en stor mundharmonika.

13 kommentarer til “Calcutta Knud

  1. Kolkata – eller som millionbyen hed Calcutta, da den var “engelsk hovedstad” – siges i næsten lige så høj grad som dens større bykollega Mombai på vestkysten af det kæmpestore indiske rige – at være stærk forurenet.
    Der er bestemt ikke noget at sige til, at svenske Knut reddede sig en hals-cancer, ej heller at han jonglerer med sine fødselsdata i en grad, så selv en controller ved det lokale SAS-kontor ikke kan udrede de korrekte fakta.
    I morgen er det fredag og så skal Knut igen have pandekager. Det fortjener han også efter at have overlevet 1 million volt igennem sit organisme……afgjort!

  2. Haha, Ehu…du kan roligt regne med at Knut har glimrende tjek på sine fødselsdata. Dokumentarfilmen blev optaget i 1967, så han har orden i årstallene. Eller havde.
    Og her sidder jeg, 44 år senere, og ser dokumentarfilmen om ham.
    Kalikata, Sutanuti og Gobindapur, Kalikshetra….kært barn. Kære børn. Knut var en isbjørn.

  3. Capac…hahahahaah, herlig, herligt. Den lille fine dokumentarudsendelse genudsendes i morgen tidlig kl. 07.00 på SVT. Det hedder ‘Minnenas Television’, og du kan også se en supersexet Grethe Mogensen synge ‘København/København’.
    Jeg tror at alle årstal i Knut’s beretning passer. Det eneste, jeg ikke tror på, er hans påstand om at han aldrig har følt sig fristet til at blive gift. Bortset fra…at det kan jo godt også passe, hvis han ikke er heteroseksuel. At han har været mere til tjenere. Den slags.
    Mere end underholdende finder jeg ham en smule…sørgelig. Han taler godt nok hindi, ser man i en kort sekvens, men så siger han at han lærte det på få måneder som ung – men at han nu har glemt det igen. What?

  4. Ingen årstag (årsag, tag…)! Tyrkfejl er mit speciale. Ikke mindst i min egen blog, hvor jeg rydder op hele tiden..

  5. Jeg kan sagtens rette kommentartrykfejl her i min blog, og jeg har rettet masser helt af mig selv, også uden at sige det. Også i andres fejl. Havde du bedt mig rette årstaggetakkentallet, så havde jeg gjort det 🙂

  6. Nu har du jo givet mig en skøn mulighed for at være på tværs, men ‘årstag’ er jo et fint nyt ord. At ‘tagge’ er jo et nyt fænomen, som jeg i øvrigt ikke bruger. Jeg er altid fem år bagud med alting. Så måske skal jeg snart til at tagge. Om nogle år, så….årstagger jeg 🙂

  7. Capac…åretag, åreladning, takkelage, tagetage…jeg er klar til et skud bredspektrum, efterhånden.
    Man skal bare finde en kvaksalver, der har ‘taw’et’ 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s