Forførelsens Grundlov

»Vær nærværende. Brug veninderne. Find det svage punkt. Hold fokus på processen. Overrask. Dating-forførelsen er meget umaskulin. Man spiller på de sikre kort. Uden risiko. Men kvinder forføres netop af mandens mod. Den maskuline forfører går ud på gaden, får øje på hende, han vil have, og så går han efter hende. Også selvom han har fået nej første gang. Kvinden forføres i sidste ende af mandens mod og vildskab«.

                                                         Jacob Olrik, sexekspert i Information

 

18 kommentarer til “Forførelsens Grundlov

  1. “Den maskuline forfører går ud på gaden, får øje på hende, han vil have, og så går han efter hende. Også selvom han har fået nej første gang.”
    Sjovt, som man kan se så forskelligt på kvinder, alt afhængigt af hvilke øjne man ser ud gennem kraniet med – på mig virker ovenstående mest af alt som en uhyggeligt nøjagtig beskrivelse af en stalker.
    Og prøv måske at spørge bare én af de utallige kvinder, der gennem tiden er blevet overfaldet og voldtaget, hvad de mener om især sidste del af “Eksperten” Olriks udtalelse.
    Gud fri mig vel.

  2. Christina…tak for fin kommentar. Jeg forstår heller ikke den dér stenaldermands-metode med at blive ved og svinge med trækøllen og slæbe hende hjem i hulen. Jeg fatter det ikke, og jeg formår det ikke.
    Din mund siger nej nej, dine øjne siger ja…jeg HADER den sang, især hvis der er noget om den :-/

  3. Et nej er et nej. Er du interesseret i mig? Nej. Okay, godt så. Taken at face value; videre makker.

  4. Christina…enig, sådan mener jeg jo også det bør være.
    Men hvis det ikke er sådan derude i virkeligheden, og hvis man som mand virkelig kan vinde en kvindes hjerte ved at blive ved og ved og ved, uden at gribe til fysiske eller psykiske grænseoverskridelser, så vil jeg være ked af det.
    Jeg har alt i alt været ulykkeligt forelsket en håndfuld gange, hvor jeg har spurgt højst een gang i hvert tilfælde, og når jeg så fik nej, så regnede jeg med det…mest fordi jeg tog det som om jeg ikke var deres kærlighed værd.
    Og her taler vi ikke en fredags aftens scoring, men om en følelse af stærk tiltrækning. Tænk, hvis jeg “bare” skulle have insisteret noget mere?
    Det er IKKE min stil. Slet ikke. Men…suk.

  5. Tja. Nok ikke så meget en mand/kvinde-ting, det der. Kender i hvert fald mange repræsentanter for mit eget køn, der retmæssigt kunne give udtryk for det samme (som dig). Selv er jeg nok lidt mere af den overbevisning, at vil man noget nok, så går man også efter det, og vil man det ikke nok, ja så lader man være. Vader man efterfølgende rundt og spekulerer en helvedes masse på, hvis og hvad nu, ja så tror jeg faktisk, det hele mere handler om, at man har det bedst med at gå sådan (generelt set); drømmende gennem livet, angstprovokeret, ægte længselsfølende også nok måske, men ikke desto mindre.
    Og fred så i øvrigt være med det.

  6. Christina…meget præcis analyse, må jeg sige. Tak for den. Jeg er præcis sådan som du formulerer dér. Lider af KFM (Kronisk Forstuvet Målrettethed) og måske også UMS (Uforløst Misogynisk Syndrom).
    Faktisk tror jeg, at jeg virkelig HAR villet kærligheden med de kvinder, jeg har været ulykkeligt forelsket i. Men jeg tror ikke de har kunnet se muligheden for et vellykket forhold, når jeg ikke engang selv tror på det – fordi jeg ikke synes at jeg selv er særlig attraktiv. Og den situation giver kærligheden de indiskutabelt værste livsbetingelser.
    Amen.
    Videre.

  7. Med al ære og respekt for usikkerhed, beskedenhed, manglende tro på sig selv, mv. – jeg kan kun sige, med den smule erfaring, jeg selv har, at man er dårligt fit for “fight” til et parforhold, hvis man tvivler så meget på det/den (herunder ikke mindst sig selv og ens “kærlighedsværdighed”). Der er ikke noget mere ødelæggende (eller, det er der måske nok, men alligevel) for et parforhold end hvis den ene part konstant går rundt og sætter spørgsmålstegn ved alting, fordi han eller hun er drønhamrende usikker på sig selv. Det bliver simpelthen for stor en belastning for den anden, hele tiden at skulle bekræfte-bekræfte-bekræfte samt at måtte overveje hvert eneste ord, der udtales, ekstremt nøje, fordi der i samtlige disse, qua ovennævnte usikkerhed, ligger potentialet til den helt store konflikt (gah!). Den slags er bare helt enormt anstrengende, for at sige det mildt – og sig mig hvem, der magter at gå gennem livet uden at slå én eneste skid forkert for en kvart vind? (set i relation til relationer til andre)
    Måske kan du også leve med din længsel, måske har du det i virkeligheden bedst med den – givetvis har den båret positiv frugt i form af en masse digte hidtil for dit vedkommende? – eller måske er der bare ikke noget alternativ, når man er så usikker som du. Eller, ikke et holdbart et i det mindste. Kærligheden, vil jeg vove at påstå, er en svær en at håndtere for de fleste – men den er altså immervæk noget sværere at håndtere, når alt foregår op ad bakke og i orkan. Jeg har prøvet begge dele (både med- og modvind, både op og ned ad bakke), og jeg forbliver helt sikkert alene, til jeg igen – måske – en dag er heldig nok at rende ind i et menneske, der 1. ikke fordrer, at jeg tanke- og følelseslæser vedkommende fireogtyvesyv, som det så moderne hedder, og 2. i øvrigt gider ville mig, sådan rigtigt.
    Men held og lykke til dig, Beo – uanset om du så må igennem resten af livet alene eller måske en dag er så heldig at møde én som dig (hvis dét evt. kunne være afgørende for, om (kærligheds)lykken endelig vil lykkes for… en som dig) – jeg er sikker på, at man som menneske kan finde selv stor mening (med livet) i begge udgaver, om end den ene umiddelbart, også på mere praktiske områder, virker mere tiltalende, mindre ensidig/ensom, end den anden.
    🙂 og ja nemlig, amen.

  8. – og så glemte jeg noget af det allervæsentligste: De fyre, jeg har kendt i mit liv, der var mest usikre, syntes på en eller anden måde derfor også at leve i konstant forsvarsposition, dvs. den aktive udgave af en sådan, dvs. hele tiden blev der lige “stukket” lidt, just in case – jvnf. den gode gamle devise, at det bedste forsvar er et godt angreb (SUK!). Altså bekræft-bekræft-bekræft, tag imod stikpille, tag imod giftighed, tag imod stikpille – sådan kommer det nemt til at virke fra den anden side, altså fx min.
    Personligt afskyr jeg den slags (stikkerier), personligt har jeg aldrig kedet mig det fjerneste, de få gange jeg har været heldig at følges med en, der bare syntes det var helt i orden at gå rundt og være glade for hinanden med kun det ene fælles udgangspunkt, at “vi vil hinanden det godt og kun godt”.

  9. Christina…du og jeg har aldrig mødt hinanden derude i virkeligheden, og jeg ved ikke hvem du er. Om du er 14 eller 80, lys, mørk, høj, lav, sød, sur, pianist eller selvbinder.
    Men det, du skriver, er klart og ligetil. Om et emne som er så kompliceret at den gordiske knude og Anders Samuelsen kan gå hjem og lægge sig. Gerne sammen.
    Christina…jeg takker dig for at du vil bruge tid og energi på at berige mit lille institut. Der er mange lange gange i det her hus, og jeg bliver ofte lidt lang i scrotum af at gå rundt og rundt med en udslået moppe, bare for at holde de lovmæssige foreskrifter for indsamling af det, der på norsk hedder ‘hybelkaniner’.
    Jeg er lisså blød som en blodbudding, men inderst inde er jeg Johannes Møllehave på druk. Stol på det.
    Og du?
    Tak.

  10. Det der forstod jeg ikke så meget af. Heller ikke den om Johannes. Jeg læste godt nok noget for nylig på nettet om, at han skulle have blameret sig og nu var gået på antabus sammen med sin søn. Og hvad så? Har han Hitler-svinet nogen? Har han slået folk ihjel? Jeg kan godt ham lide, meget, ikke at jeg på nogen måde tror ham perfekt, og måske netop derfor, og måske fordi han brænder så meget og så kærligt og nysgerrigt, som han gør, for menneskeheden, kærligheden og alle de andre heder og det der.
    Nå. Men selv om jeg ikke helt er med på, hvad du mener med ovenstående, ved jeg i hvert fald helt sikkert, at du intet har at takke mig for. Jeg beriger squtte noget, jeg reagerede bare.
    God aften til dig.

  11. BONUS-INFO: Jeg har i den seneste uge haft en meget intens, særdeles skarp og ret ubehagelig mailudveksling med den Christina, som optræder i denne kommentartråd. Vi har fortsat det….jo, faktisk: skænderi, som blev udløst af at hun ikke ville finde sig i at blive rost af mig for at have beriget min blog.
    Hun føler at hendes grænser er blevet overskredet, og vil hellere lave lange meningsudvekslinger end have siddende på sig, at hun har gjort noget som helst godt for mig overhovedet. Hun har kun reageret på det, der stod – og hun vil ikke på vilkår have at jeg bliver så glad for det/hende, som tilfældet var.
    At jeg indrømmer at være en mand med bløde, skrøbelige og sårbare sider trigger hende på en decideret ulækker måde, som får hende til at sparke endnu hårdere. Typisk mobbeadfærd.
    Jeg synes hun burde skamme sig.

  12. Hey, hey! – hvorfor lægger du ikke bare HELE vores private korrespondance ud her, i redigeret form naturligvis (så dine pointer fremstår ENDNU tydeligere)?
    Jeg synes, det kunne være en idé, for så kunne der også komme verbale klapsalver og nårh, hvor er det osse smaddersynd for dig og sådan noget. Fra de andre (læsere og/eller kommentatorer). Mobningen derved kommet til livs.
    Sure banan. Hidsige torsk.
    Dig.

  13. BONUS-INFO (fortsat): Christina har skrevet endnu flere mails til mig siden jeg skrev om hendes besynderlige og egentlig ret foruroligende…optræden. Jeg har slettet dem uden at læse dem.
    Noget siger mig at hun har en eller anden dagsorden kørende, som ikke har det fjerneste med mig at gøre, men måske snarere stammer fra nogle helt andre og langt mere bekymrende forhold i en del af hendes liv, som heller ikke har med mig eller bloggen at gøre,
    Jeg har ikke i den tid jeg har haft min blog oplevet noget så forunderligt som en kvindelig læser, der reagerer med raseri, fordi hun bliver rost for sine evner til at formulere sig.
    I de mails hun har skrevet til mig, sammenligner hun situationen med hende og mig her i bloggen med en situation, hvor hun giver en hjemløs tigger nogle penge, og hvor han siger alt for kraftigt tak til hende.
    Er det egentlig ikke tankevækkende at hun vælger den situation, for at jeg skal kunne forstå hvor forkert det var af mig at rose hende, og påstå at hun beriger min blog?
    Føler hun at hun har kastet perler for svin?
    Eller hvad?
    Og er hun ikke ved at bygge et billede op af sig selv som et slags usårligt supermenneske?
    Jeg gentager lige: jeg aner ikke hvem hun er. Jeg har aldrig mødt hende eller talt med hende. Ved ikke hvor gammel hun er, hvor hun bor eller om hun i virkeligheden hedder Flemming. Jeg har et efternavn og en mailadresse på hende. Men ellers aner jeg ikke hvem hun er.
    Jeg kom bare til at give hende en kompliment for hendes evne til at skrive.
    Hvad er der galt med hende??

  14. # Beo!
    Noget fortæller mig, at nogen/nogle har gjort C. m/k fortræd, og nu projiceres der på livet løs med dig som ‘offer’.
    Det må være ski** ubehageligt! 😦

  15. Elisabeth…jeg kan jo kun tale for mig selv – og jeg blev både forbløffet og forvirret, da hun gjorde så meget ud af at dementere at hun havde beriget min blog, som om det ikke er noget jeg bestyrer.
    Men ja…hun er så voldsom i sin værgen for sig, at man kan blive helt bekymret på hendes vegne. Er hun mon…(gulp)…den danske Lisbeth Salander?

  16. …om man må have lov at (gen)anføre: “Nå. Men selv om jeg ikke helt er med på, hvad du mener med ovenstående, ved jeg i hvert fald helt sikkert, at du intet har at takke mig for. Jeg beriger squtte noget, jeg reagerede bare.
    God aften til dig.”
    …”en kvindelig læser, der reagerer med raseri”? Øhm. Haha. Det er jo ren farce, det her. Minder mig om en anden gang, for længe, længe siden, hvor en af dine (i øvrigt, sjawt nok) venner overfaldt mig på en anden blog med anklager om, at jeg var psykopat (samt meget mere. Åh, de minder, de minder…).
    Men jeg synes, det er stort, at du sådan kalder til plenum på det. Især efter at have bedt MIG venligt ikke svare – her.
    Fortsat held og lykke meded, Bent Otto.
    P.(P.)S. du må MEGET gerne give mig et praj, hvis I finder ud af, hvad der er galt med mig. Så slipper jeg selv for at spekulere 🙂
    hej-hej.

  17. P.(P.P.)S. jeg tror, Elisabeth er inde på noget der. Men også Bent Otto. Det er næsten, så man bliver bange for at gå i seng (med sig selv). Gyyyys, godnat.

  18. P.(P.P.P.)S. der mangler et s i venligt OG: BULL FUCKING SHIT, at du ikke har læst mine mails. Haha. (så siger vi det, eller noget)

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s