I den grønne skov

Peter Steen tager jakken af.

Nu er det for varmt.
Han har været på druk med Morten Grunwald i et helt døgn på Dyrehavsbakken.
Det er midt i den danske lyse sommer.
Han er forelsket i Yvonne Ingdal og det var alle kønsmodne mænd i 1968.

Peter banker på mens de stadig er meget berusede og vækker Cirkusrevyens direktør for lige at fortælle ham nogle sandheder om at Morten Grunwald i hvert fald er en stor musiker.
Så klippes der til studenter med huer på i skoven og kronhjorte i brunst i tykningen.
Grunwald synger en oversat Bellmanvise med skrøbelig tenor og fiks scorekrølle og går hjem for at sove brandert ud.

Peter Steen drikker kølig kildevand ved Kirsten Piils Kilde og tager som sagt jakken af.
Filmen knækker ikke, endnu.
Den vil fortælle at nu er hovedpersonen ved at blive voksen og moden.
Derfor går Steen hen til den mand som kunne gætte de besøgendes vægt inden for et par kilo, og kunne han det skulle man betale for det.

Dér snyder filmen, for det er skuespilleren ‘Bakkens Andy’ som spiller vejemanden med rød jakke, i stedet for den rigtige vejemand som sagtens kunne have klaret den rolle.

Men det er bestemt ikke den eneste skandale i forbindelse med Palle Kjærulff-Schmidts film med manuskript af selveste Monsør K. Ryffberg von Hovedstol og musik af Bent Fabric og scenografi af Henning Bahs.

I den grønne skov
fik premiere 29. marts 1968 og blev optaget året før i stærk sommervarme.
Det ved jeg, for jeg boede på Bakken sammen med mine forældre.
Jeg har sågar en vigtig birolle i filmen og er blevet snydt for både Bodil-og Oscarnomineringer. Mindst.

Altså: Peter Steen er blevet vejet og fundet for let.

Jesper Langberg er forlængst løbet med yppige Ellen Winther som havde orange turtleneck og laguneøjne.

Jeg kommer så ind i billedet og viser hvad ægte nærvær vil sige, også selv om man kun er ti år og har korte tyrolerbukser på med seler, og langærmet skjorte i mørkeblåt kunststof og en gummisnog om halsen. Peter Steen ignorerer mig og er dermed færdig med at vælge selv.

Det er filmens dramatiske kontrapunkt.

Har han måske på det tidspunkt kørt 500 gratis ture i radiobilerne?
Nej!

Har han kørt 500 gratis ture i Rutschebanen?
Nej!

Har han set Pjerrots forestilling 400 gange og kan teksten udenad?
Næppe!

Har han optrådt på DR i en børne-tv udsendelse hvor han i Professor Tribinis show mirakuløst præsterer at sidde blandt publikum og klappe af sin egen optræden oppe på scenen?
Nix!

Behøver jeg skrive mere?
Ikke nu.

4 kommentarer til “I den grønne skov

  1. Filmen er ikke “Oscar-materiale”, men kan sagtens ses og genses. Ved næste gensyn vil jeg være attention på en lille sød 10-årig dreng i tyrolerbukser. Ligeledes med rulleteksten: “Endvidere medvirkede Bent Otto Hansen….

  2. Ehu…hihi…den rulletekst fortjener verden, synes jeg. Ubetinget. Og gummi-snogen, som jeg bar rundt om halsen og havde vundet i et lykkehjul 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s