Poppedrengen

Min mor var en festlig dame som brugte et særligt trick for at undgå at lægge ører til alt for mange sandheder. Hun holdt lange taler for at andre ikke så let kom til orde.

Lidt lissom den såkaldte filibuster-taktik i den amerikanske kongres, hvor en politiker kan trække behandlingen af en sag i langdrag ved at tale uafbrudt, uanset om han så læser kageopskrifter op. Formanden stopper ham ikke på grund af et overordnet hensyn til ytringsfriheden.

Mor vidste at så længe hun havde ordet kunne hun nogenlunde styre samtalen og dirigere rytmen med sin vippende fod under bordet. Min skarpsindige storesøster fandt på et tidspunkt en hidtil uhørt måde at få et ord indført. Hun begyndte simpelthen at tale samtidig med min mor. Det var tidsbesparende, for de kunne tale i munden på hinanden uden at blive afbrudt, og slap for anstrengende tænkepauser.

Jeg fik altid hovedpine når de begyndte at “tale sammen” på den måde, så jeg plejede at gå ind i stuen og febrilsk lede efter en eller anden genudsendelse på Eurosport af en gammel VM-fodboldkamp eller følge en rundbordsdiskussion på svensk tv om samernes selvbestemmelse.

På et tidspunkt havde Fætter BR nogle papegøjer til salg som optog dét, man sagde til dem på en båndoptager skjult i papegøjemaven.

Når man holdt op med at sige noget blev dét man lige havde sagt afspillet automatisk af en lille højtaler i papegøjenæbbet. Jeg overvejede seriøst at købe to papegøjer til min mor og søster, så de kunne sætte en sætning i cirkulation mellem de to papegøjer i en evig båndsløjfe indtil batterierne satte ud.

Så undgik min mor at blive nervøs over hvad der blev sagt, og de kunne oven i købet nå at drikke kaffe, handle lidt ind eller tage et langt karbad.

Men jeg ville ikke ofre de to gange 199 kroner bare for at få den pointe ind, og jeg var faktisk også lidt usikker på, om papegøjerne ville ha’ fået gøjseren af at skulle deltage – eller om min mor og søster måske havde drejet næbbet rundt på dem, inden båndet havde nået bare en enkelt gang rundt?

Hos Bent Bekker Automobiler A/S på hjørnet af Glasvej, Frederiksborgvej og Rentemestervej i København kan man købe Folkevogne og Audi’er – og der er også en lang værkstedshal med en stor port.

Over porten hænger et stort skilt: DIALOGMODTAGELSE.

Det er sikkert en bil med den typebetegnelse som man kan rulle ind og få kigget på, men i mit hovede bliver det til at man kan aflevere dialoger som man vil have rettet op eller rustbehandlet. Jeg tager ofte skilte helt bogstaveligt.

Skænderier og misforståelser bliver til udviklende meningsudvekslinger baseret på saglig argumentation. Man kan få sig en gennemgribende motorvask med godt med knofedt og en gang twist til sidst. Ikke mere råberi. Et par tavse dage hvor man går ture, reflekterer, lytter til økologisk fuglesang, spiser luftskinke og drikker mangojuice med frugtkød.

Bent Bekker er sikkert en god audiolog.

4 kommentarer til “Poppedrengen

  1. Monologen versus dialogen har alle dage, hvor bare to mennesker var samlet, budt på udfordringer. Ja….det hænder også blandt de cirka 40 procent af DKs befolkning, der lever som singler, at nogle (mange?) fører lange dialoger med sig selv. 😉
    Dine tale- og kommunikationsevner har du ikke fra fremmede. Men i samværet med dig anes også, at du har øvet dig på bilimportørens skiltetekst. 😉

  2. Ehu…det var meget pænt sagt. Tak for det. Gitte Hænning mestrer kunsten at tale til sit bedre jeg. Ikke dårligt. Især hvis man har pæne svingfjer 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s