“Lys!”

I denne tid er der masser af mit første ord. Varmen kommer sikkert også. For mig bliver denne sommer en stille periode, fordi jeg ikke skal arbejde om aftenerne og i weekenderne. Der er ikke økonomi til ferierejser og andre former for betalt adspredelse.

Jeg ville selvfølgelig gerne have haft de to arbejdslegater, jeg forgæves søgte. En sommer med et par hundrede tusind kroner i kassen ville ikke have været nogen katastrofe. I stedet har jeg valgt at nedfryse min forfatterdel. Jeg ved det er både barnligt, dumt og tåbeligt, men jeg orker simpelthen ikke at lade som jeg bare kører videre.

Heldigvis har jeg meget at glæde mig over. Min stedsøn arbejder og lever familielivet på en måde, som jeg kun kan glæde mig over. Han er en solid type. De har masser af liv at se til i hans lille cirkel. Snart er de fire. Jeg bliver sgu helt svedt bare ved tanken. Hov! Det er hans lille datters yndlingsord.

Min datter fortsætter sit hæsblæsende kostskoleliv. To år på efterskoler og snart tre år på kostgymnasium. I sommerperioden to danseuger og en roskildefestival. Hun flytter faktisk adresse til mig om en uges tid, men jeg kommer ikke til at se meget til hende. Alligevel ved jeg, at hun er glad for at have en lille base hos sin far. Hendes værelse. Den viden er guld.

Jeg skal gå en masse lange ture i lyset og varmen. Bremse kroppens langsomme nedbrydning. Man tænker og drømmer så dejligt, når man bevæger sig. Og jeg skal indlæse lydbøger hele sommeren. Muligheden for at bevæge andre.

Min drøm er at få ro til det arbejde. Jeg savner at kunne indlæse i tryg og total stilhed uden stressende støjkilder. På det punkt er jeg en gigantisk frikadelle, hystade og dramakonge. Hvis jeg bare boede et sted uden kronisk torden fra bilstrømmen nede på ringvejen, så kunne jeg indrette et lille hjemmestudie.

Jeg tror den drøm bliver opfyldt en dag. Så skal jeg sidde og nyde den sorte dyne af mørk tavshed. Høre stilheden. Bruge den. Danse med pauserne. Mærke sætningen klinge ud. Folde sproget ud som et langt musikstykke.

På en og samme tid går jeg rundt og er lallende lykkelig over at få lov at opleve dag efter dag efter dag. Der er jo så megen skønhed til. Men omvendt skal jeg hele tiden holde mig selv i hånden. Det ser åndssvagt ud. Men sådan er det. Jeg er mig. Med en hel masse besynderligheder og pinlig overfølsomhed, der ikke altid kan skjules med en hurtig replik.

I morgen har jeg det måske helt anderledes. Det svinger. Men så længe det svinger, så bevæger det sig. Døden er dødkedelig, med mindre man tror på det evige liv. Det gør jeg ikke. Man kan altid håbe, men indtil videre forholder jeg mig skeptisk. Og skulle det vise sig at være anderledes, så er det fint med mig.

Livet er jo, som jeg altid siger, livligt.

Brøndby fører 1-0.

4 kommentarer til ““Lys!”

  1. Vi starter bagfra. OB har netop vundet 3-0 over FCK. De stribede er stolte og glade. Der er mange, der skal fejre dette trin, som sølvmedaljen og Champions League-deltagelsen har genereret med denne sejr en lun majaften i Danmarks tredie største by på Trefor stadion, hvor du selv har været. 😉
    “Sejr” er noget brusende, smukt og ikke at forglemme aldrig en konstant faktor i et menneskes liv. En sejr er det også for en far at konstatere, at hans afkom – søn og/eller datter – er livsduelige og har et fremadstræbende, leveværdigt liv.
    Du danser ikke bare med pauserne, men også med svingningerne i din livscyklus og olierer derved din grundmorbus, så du hele tiden er i mental og musikalsk bevægelse.
    “Lyt altid til trommerne, Erik” sagde en erfaren stripper engang til mig. “Der finder du rytmen!”
    Der venter adskillige dansetrin endnu….fordi du med din begavelse er i stand til at fange og bearbejde flere toner samtidig!

  2. Erik…vi havde en skøn dag dengang på Trefor Park..!
    Fodbold har fyldt mit liv, og jeg nåede at få min drøm opfyldt. Men…jeg var egentlig ikke specielt glad mens det skete. Altid har jeg måttet holde mig selv i hånden. Sådan er det. Det er sådan. Og havde jeg ikke spillet så meget fodbold, selvom jeg var ret dårlig til det, så havde min totalhelse bestemt ikke haft det godt på lang sigt.
    Jeg kunne være blevet musiker. Spillede jo lidt trommer. Men det blev ikke til noget. Skuespiller kunne jeg også være blevet. Men jeg fik for travlt med holde min mor i live, da min far døde. Jeg var 17 år. Bad Timing.
    Nå.
    Nu er det nu.
    Min evne til at læse rytmisk op på et hørbart dansk kan vise sig at blive mine kommende års solfyldte zone. Snart offentliggøres de nominerede til prisen for Årets Lydbog 2011. Vinderen afsløres til efteråret på et ganske særligt sted. Den mulighed vil jeg bruge som fokuspunkt. Som gulerod med karamelsmag.
    Tak, Erik…for dine opbyggelige ord. Du bakker mig altid op. Tak.
    PS. Jeg kunne være blevet en god skrivende journalist. Det var jeg ret tæt på at kunne blive. Så tæt, at det er tankevækkende.

  3. Lyse nætter og vandreture henover Bjerget, eller gennem Københavns mange gader og stræder vil måske give dig et perspektiv, som gør resten af livet mere morsomt. Når jeg går en tur i København (eller Vejby) oplever jeg glade dage, glade mennesker, og interesse for at sætte noget igang, jeg oplever folks ønsker om at få opmærksomhed.
    Lige nu hører jeg om den Japanske Storatom-skandale, Fukoshima, som alle med bare minimal indsigt i almen geografi og nuklear spaltning vidste var en kategori-7 med nedsmeltning og forværring efter Tsunamien. Selv om pigerne ikke står i kø for at snakke med mig om den slags, så håber jeg at være en nyttig ikke-idiot, som kan hjælpe med at skabe glade dage i København og omegn ved at deltage i debat og ved at tale med folk på alle planer.
    Jeg vil ikke blive alt for filosofisk, men der er et eller andet, som siger mig at vi faktisk er igang med det evige liv, selv om vi dør en gang imellem.

  4. Donald…vi går alle vores vej, og der er mange veje. Nogle gange følges vi med nogen, andre gange har vi kun skyggen med på slæb.
    Jeg har virkelig brug for at gribe dybt ned i værktøjskassen, for mit humør er lige nu så pishamrende lorteelendigt, at det næsten er helt interessant at være midtpunkt i det. Og hele tiden lever jeg med det. Goddag, frue. Godaften, hr. Nå da da, siger De det? Jamen dog!
    Hmm…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s