Monthly Archives: maj 2011

Bandastisk nyt ord

Det handlede om gadebander i dagens udgave af ‘Klubværelset’ på P1.

Værten havde fået en af hovedpersonerne i konflikten mellem grupper af viljestærke mænd fra forskellige bydele på Nørrebro til at stille op til interview. Manden, kaldet Lille A, er af flere medier blevet udnævnt som bandeleder.

Han ville dog ikke selv kalde sig for bandeleder, og nu skulle værten så prøve at finde ud af hvad den unge mand, som er født og opvokset i området ved Blågårds Plads, så ville kalde sig?

Og da han er kendt for ind i mellem at optræde som et slags bindeled mellem forskellige fraktioner, så spurgte værten til min dybe forundring om han så måske ville være med til at kalde sig for en bindeleder?

En bindeleder..?!

Skal man være optimist, så har værten helt bevidst opfundet et fuldstændig forrygende nyt ord. Er man mindre optimistisk, så tumlede han uforvarende ind i det, måske fordi han ikke kender ordet bindeled godt nok.

Uanset hvad, så findes ordet nu, og værten har været med til at bevise at journalister sagtens kan blive gode lyrikere, hvis det skal være.

1. maj tale

Kammerater!

Alt for længe har vi ventet på at det dages. Alt for længe har vi måttet trækkes med det ene tågede og bedagede tiltag efter det andet. Længe nok har vi taget imod uden at knysterne har sagt så meget som nå da da.

Men nu skal det være slut. Nu er det nok nok. Aldrig mere skal vi bøje nakken. Vi er færdige med at slå blikket ned. Fra nu af vil vi selv nakke og selv slå ned. Skulder på skulder vil vi danne lange ubrydelige kæder af stålsat modstand imod det altsigomgribende aktiveringscirkus.

Vi har kun een eneste udfordring tilbage. Vi skal og bør kunne afgøre med sikkerhed hvem vi er – og hvem de er. Det nytter ikke noget at vi farer frem med bål og taske med lukkede øjne. Når vi kommer, så kommer vi med åben pande. Hvis vi kommer.

På denne umådeligt smukke søndags morgen siger jeg til jer: kæmp! Kæmp for alt, hvad der er sært. Slås til sidste modsdråbe for det vigtigste af alt: retten til at bære over med og tilgive, uden dermed at låde hånt om pligten til at tænke.

Vær ikke en brølende first mover uden at vide hvad det betyder. Udvis genstridig omhu. Få nogen til at slukke for kirkeklokken inde i hovedet. Søg mod nye steder, men træd kun på velkendtes stier. Sæt altid næring over læring. Sig ikke ‘mig først’ på en første maj.

Venner! Der kommer regn i eftermiddag. Måske hagl. Vi har meget vi skal nå inden da. Lad os fejre denne vidunderlige dag, som aldrig kommer tilbage og som er den første og eneste af denne art, ved at sende en venlig tanke til dem, der ikke forstår os, og som tror at de er bedre end os.

Tilgiv dem! De ved ikke bedre. Smil til dem. Hjælp dem. Løft dem.

Vores krav skal være, at alle tænker tolv tanker ekstra om ugen. Tolv forskellige. Og at der skal gives tilskud til at udskifte irrede, irriterede og irriterende tænketanke. Tænk over det.

Det skal der. Nu, eller senest i morgen inden aftensangen.

Rød font til alle farver..! Der er også et paradisisk hotel til dig.

God 1. maj.