Tulle og Mulle møder butmuttet mand

”Kongens Nytorv?”, spø’r hun.

Chaufføren nikker og ved, hvad der skal ske.

Kvinden rækker en pengeseddel frem. Han begynder at hakke mønter ned i returburet med de små sidevinduer. Turister spilder millioner af kroner hver sommer fordi de ikke kender til klippekort, men det må de selv finde ud af, tænker han.

På et af klapsæderne ved udgangsdøren sidder en mut og let buttet mand med mørke briller. Han så op, fordi kvinden næsten sagde destinationen korrekt. Kun ordet ‘torv’ kunne hun ikke magte, og der blev også summet lidt for meget på det kongelige s. Hun er tysk, tænker den mutte mand og gransker kvinden medsamt hendes medfølgende veninde.

De to veninder, måske søstre, er af den type som har set godt ud i de unge dage. Derfor vælger de stadig deres indpakning med omhu. Men det gør bare det hele værre. Der er intet så nedslående, synes mutmanden, end det som endegyldigt er væk. Den solbrankede hud hænger på de to slanke kvinder. Al deres tingeltangel, pæne sko, hårbånd og designertøj i velafstemte sommerfarver, kan ikke redde parret fra at se ud som de kører på de sidste klip som sådan.

De hedder sikkert Hannah og Sibylla. Den butmuttede døber dem Tulle og Mulle. Da de passerer ham, efter at have fået hjælp af chaufføren til at udløse byttepengene i returglasburet, bemærker han at kvinderne trods alt ikke har begået bedstemorsynden. I deres slipspor er der kun en behagelig tone af dyr creme. Ikke en ukrudtsfjernende parfumesky. Så meget klasse har de alligevel.

Mutmanden skræver over sine sportstasker og muleposer. Han skal på tur. Egentlig gider han ikke, men han kender sig selv godt nok til at vide, at han heller ikke gider lade være. For ham, der ifølge almanakken og alle anekdoterne er i sin bedste alder, gør synet af de to kvinder ham bare endnu mere muggen. I hvert fald til at begynde med. De ser sure ud.

Nogle timer senere sidder han i sit lille hyggelige aflukke og hører sublimt jazzklaver på det medbragte anlæg. Han har drukket kaffe, som han selv har brygget via den medbragte vandkoger. Han har spist en god ostemad, hentet fra den medbragte køletaske. Senere skal han lægge hovedet på den medbragte hovedpude. 

Han ser ud af vinduet. Omverdenen er nogle gange så dejlig, at det blokerer for hans mørke grundtone. Månen rødmer, men den har jo sin livsrytme.

Han har en god bog med som han er midt i. Datteren har ringet og overtalt ham til at betale for nogle biografbilletter. Han læste numrene på sit dankort op. Hun gentog dem. Et efter et. Den ringlende stemme forlænger hans liv. For hvert ord vinder han en time. Sådan føles det hver eneste gang.

Han tænker tilbage på busturen. Tulle og Mulle sad og vendte og drejede hver deres bykort. Deres mundvige vendte nedad, selv når de smilede. Mutmanden frydede sig over at kvinder ender med at blive så grimme. Det er en dejlig hævn, synes han. Han ved godt at det er helt forkert at tænke sådan. Men tanker er toldfri. Selv ved den endnu usynlige dansk-tyske grænse.

Han trykker Stop.

21 kommentarer til “Tulle og Mulle møder butmuttet mand

  1. – mens mænd, de bliver jo bare smukkere og smukkere! 🙂
    Især de forvoksede kødlapper, der ender med at sidde på siderne af hovederne af dem, er værd at bemærke (hvordan andet i øvrigt så også skulle kunne undgås, så store de er) samt Rapunsel-fletningerne, man ser blafrende fra deres aldrende næsers overdimensionerede bor. Tsk-tsk.
    Men det er rigtigt nok, det med mundene; gamle mænd ser man knapt så sure (ud), dog tænker jeg, at det til dels har at gøre med, at de ofte dør først og derved slipper for at gå og vente på døden alene så længe.

  2. Jamen, er det ikke min søde veninde, Christina igeeeeen..!?
    Hjertelig velkommen tilbage 🙂
    Hvis jeg skal tillade mig at fortolke på ham butmutterens oplevelse af kvinder i det hele taget, så tilhører han jo den del af hankønnet, der ikke på noget stadie af livet kommer i nærheden af de smukke kvinder. Dertil er han alt for veg og alt for svingende. Han kan ikke matche en moderne kvinde, for han sender slet ikke på den frekvens. Desuden sørger han for selv at være så grim hele vejen igennem, at kvinderne automatisk kigger den anden vej.
    Min personlige holdning er den, at jeg synes kvinder generelt er langt smukkere end mænd. Til alle tider og i samtlige perioder mellem istiderne. Men nu er jeg jo også heteroseksuel, så jeg kigger kun efter kvinder. Måske er der en masse flotte mænd og dejlige fyre, som jeg ikke ser.
    Der er kun een ting ved smukke kvinder, nej ved alle kvinder, som kan få mig til at synes de er fortabte og ulækre at se på. Det er når de går rundt og ser ud som om de lider af kronisk hård mave. Som om nogen har pisset ned i deres kopitaske. Som om alting ville være SÅ meget lettere, hvis ikke de konstant rendte ind i umulige mænd, der ikke fatter bjælde og som oveni er ligeglade.
    Det er de kvinder, der ville have klaret sig SÅ meget bedre, hvis ikke de havde tabt lodtrækningen før kampen. De skal først forbi deres mors ubevidste modstand mod at afkommet klarer sig bedre end dem, og de skal høre deres mormors brok, der ikke er andet end muteret dødsangst.
    Jeg synes kvinder er fantastiske væsener. Set udefra er de pragteksemplarer af menneskeracen. De overkommer alt på den halve tid. De lever længere og de tjener det dobbelte af alle tabertapperne.
    Alligevel går de rundt og ser forpinte ud. Som om de hver time lige præcis ikke når en vigtig bus. De vil hjem til den eneste, der forstår deres behov fuldt ud. Deres aflange vibrerende massageapparat.
    Når man som jeg er har en rygrad som en gople, så gælder det om at holde en vis sikkerhedsafstand til disse overmennesker.
    Christina…ja, mænd bliver også grimme som gamle. Jeg synes bare vi tager det som mænd. Vi begår f.eks. langt flere selvmord. DET er sgudda en vennetjeneste?
    Er du smuk, Christina?
    Ryger du? Jeg synes at rygere er ynkelige. De overgås kun af overspiserne. Tænk hvis man kombinerede de to misbrug, og stod dér og prøvede at få ild på en cuvette.
    Ikke noget rart syn og ikke nogen tiltrækkende odeur.
    I mit næste liv vil jeg have en uddannelse. Og jeg vil begynde at slå dem, der driller mig. Uanset konsekvenserne. Uden selvrespekt, ingen respekt.
    Ej blog til lyst, som man siger.
    Granernes aften/ingen ser dem, som digteren skriver.
    Månen rødmer ikke længere.

  3. Pyha, det var langt!
    Men ja, jeg er mig igen og tak.
    Mænd er ikke grimme, rettelse, mennesker er sjældent grimme, unge eller gamle – sådet.
    Jeg skrev mest for at provokere, men det virkede ikke, for du skrev sytten gange så langt igen, og nu er det mig, der er nødt til at reagere.
    Mundvige først: Jeg er født med dem, der hænger naturligt nedaf. Så ser jeg sur ud, får jeg at vide, men jeg er det ikke (ret tit og ikke ret tit ret længe ad gangen, når det sker). Ked af det måske, måske også fordi nogen har tisset i min aske – det HADER jeg, når nogen gør (mere om dette senere). Hvad så end “kopit” er?
    At mænd oftere begår selvmord kan vel næppe betragtes som nogen vennetjeneste, eftersom I i forvejen dør tidligere, hvor svært skal det egentlig lige være at være alderdomstynget single-kvinde i 2000 plus???!!
    I det hele taget selvmord, nej. Muligvis nok en ret, man bør have, men helt sikkert ikke noget, der er rart – for nogen som helst – at opleve, hverken tæt på eller langt fra.
    Er jeg smuk? Jeg tror, jeg er så smuk, som du ser mig. Hvis du elsker mig, virkelig elsker mig, så er jeg nok. Spørger du mig-mig, så elsker jeg mig nok ikke altid nok, nej.
    Ryger jeg? JA! Og ja, rygere er ynkelige, alle narkomaner er. Alle de, der dulmer virkeligheden med røg af enhver art, alle der over- eller underæder, shopper for meget, løber for langt, cykler som sindssyge, drikker som huller i en udtørret jord, dyrker for meget sex, ser for meget TV, spiller alle vennerne op i poker, osv., osv.
    Der er ikke meget håb for os, og jo mindre alene vi er i dét, desto mindre endnu findes. Trist, men sandt (tror jeg).
    I mit næste liv vil jeg… være en anden. Som sådan passé, og det er vist også godt nok med det. Så træt man kan være ind imellem, som var man allerede hundrede år, men meget kan jo forklares ved fx. rygning og overspisning, alternativt uerkendt lagret erfaring fra tidligere liv (der ligger og tynger), afhængigt af hvad man ellers tror på. Jeg tror på, at DU er smuk. Jeg ved i hvert fald, at du har en smuk stemme 🙂
    P.S. det er svært at skodde en smøg til gensug, når nogen har pisset i asken. Derfor.

  4. Tak for den kommentar, Christina 🙂
    Det glæder mig at du synes godt om min måde at bruge stemmen på. Og det er jo så i de lydbøger, jeg har indlæst.
    Mange kan slet ikke kende min stemme, når jeg bare snakker helt almindeligt, for der japper og kæfter jeg jo bare op, som man gør i hovedstaden.
    Når jeg skal læse en roman som lydbog, så er det med en noget anden teknik.
    Man kan måske sige, at jeg i den sammenhæng bruger en del kunstnerisk kosmetik, lissom når en kvinde gør sig endnu smukkere med diverse tricks og remedier 🙂

  5. Tsk-tsk… og pssst: Det mærker man. Altså at du fører stemmen på en bestemt måde, bestemt. Det lyder meget, som når jeg selv har læst ældre tekster op (mest for mit barn), hvor sproget er mere gammeldags – bare bedre (altså dig) – og sprogets tone automatisk bliver det derfor, a’erne åbner sig, resten lægger sig helt ud forrest i munden, ty-de-li-ge-re bliver det osse – du gør/kan det “bare” med mere moderne ord.
    Men ja, det er jo så i de lydbøger, du har indlæst, eller ikke dem alle, for jeg købte kun to i går. Hele resten af det SUT, jeg manglede, og din stemme altså gange 2, og en anden bog kom i øvrigt også med posten, og så har jeg allerede brugt halvdelen af de penge, jeg skulle have brugt på et nyt skriveapparat. Oh well.
    It’s definitely (gonna all be) worth it 🙂

  6. Ih du milde. Det må jeg nok sige. Ja, det må jeg. Øhh…jamen….ehhh [her rammes jeg at AMS (Akut Mundlammelses Syndrom)]
    Psssst: man kan låne den slags på biblo, ja man kan endda via sit bibliotek låne dem online ganske og aldeles gratistisk 🙂

  7. PS. For nogen tid siden var jeg meget forliebt udi en allersomdejlig repræsentant for det modsatte støn…øh, køn! Og hende ville jeg jo gerne lissom på en måde gøre en eller anden form for indtryk på, så jeg forærede hende en lydbog. Meget seksuel taktik, kan man sige.
    Nå, men der gik nogen tid, og på et tidspunkt tog jeg mod til mig og spurgte hende om hun havde syntes om lydbogen (underforstået: om hun ville indgå ægteskab med mig).
    Jo, hun var meget, meget glad for lydbogen! Nå da da! Ja, DET var hun sandelig da! Jamen dog…jamen….eh, øh, bøh og sytten gange øhhh….
    Jo, ivrede hun: for hun havde i lang tid lidt af søvnløshed pga overtræthed ifm noget arbejde (eller også var det noget med noget studie eller hovedopgave, speciale eller den slags dér)…under alle omstændigheder havde min lydbog mirakuløst skænket hende søvnens npådegave.
    Jo, for hun faldt i søvn PRÆCIS på samme sted på CD 1, cirka efter 18 minutter. Jeg havde simpelthen (må jeg jo fortolke det) så røvhamrende søvndyssende en måde at læse op på, at det uden videre sendte hende til drømmeland, hvor Mads Pikkelsen ventede på hende med småvådt badehåndklæde på Apollo-hotellet.
    Siden den afmeldning gik hendes og mit forhold fra neutralt venligt til permafrostisk istid.
    Snart fik jeg lydbogen tilbage, tror jeg (har fortrængt en del enkeltheder).
    Mig og kvinder….tsk, tsk, tsk.
    Senere fik hun en kæreste, og flyttede til en lejlighed i mit kvarter. Heldigvis har jeg ikke mødt hende endnu. Men det kommer. Selvfølgelig gør det det. Måske skulle jeg liste mig hen til deres lejlighed, og afspille lydbogen gennem brevkassen…så kan det være ham kæresten bliver træt af hende?

  8. En virkelig vild historie. Især at du stikker kvinden en disc og med den mener “ægteskab” – det har jeg simpelthen aldrig hørt om (noget lignende) tidligere. Jeg tror ikke mange kvinder ville have fanget dén.
    Søvndyssende? – tror jeg ikke nødvendigvis, eller. Nok bare så behagelig, at den føles rar at falde hen til, sådan ville jeg nok vælge at fortolke det, hvis jeg var dig. Ærgerligt at det fik gyselige konsekvenser som dem, du nævner, og at en ny bejler dermed måske sandsynligvis fik plads at presse sig ind 😦
    Nej, det lyder ikke, som om du er god til sprog… altså i virkelighedens verden, med kvinder du bryder dig virkeligt om. Eneste trøst er måske, at du helt sikkert ikke er alene om at have det sådan, men det gør det samtidig dobbelt så trist, synes jeg, et eller andet sted. Kommunikdkllwlstwion angrs slchvulk kllllllllllllllllllllllllaiks, vlad sweeellinge sddaskelawd ddoss melwed?? (ja, jeg spørger bare)

  9. Hahahahahaaah, for en skøn slutning på den kommentar..! Ja, kommunikation er ikke let. Eller rettere, nej…kommunikation er ikke let.
    Jeg mente jo ikke “ægteskab”…jeg bruger udtrykket, fordi jeg gerne vil give udtryk for, at hende her var jeg virkelig, virkelig skudt i. Lige på stedet, og uden at ane hvorfor det stak så dybt. For det gjorde det. Jeg kunne mærke det meget klart. Længe inden hun og jeg havde så meget som givet hinanden hånden eller delt en saltkringle.
    Hun blev faktisk ret arrig over, at jeg sådan…ja, tillod mig at give udtryk for så stærke følelser for hende, uden at kende det mindste til hende. Og indrømmet: jeg fatter det heller ikke.
    Det må være noget med, at den måde hun var på, klingede i samme toneart som et eller andet i mig, sådan at jeg følte mig forbundet med hende. Noget med, at hun på den ene side (syntes jeg) var en smuk kvinde, men omvendt også en, der kæmpede en hel del med nogle indre ballademagere.
    Jeg havde en stjerneklar følelse af, at hun og jeg talte det samme sprog, selv når vi ikke sagde noget.
    Nå, men det er historie nu…selvom jeg ved, at jeg aldrig vil andet end være vild med hende. Hun var for øvrigt jyde, men det er alle jo, hvis Vorherre skal bestemme?

  10. Nå, okay så. For ellers ville jeg sige… som sagt.
    Jeg ved ikke med jyder… personligt har jeg kendt nogle stykker. Min morfar fx., men også folk, jeg kun meget, meget længere ude er i familie med. De er vist gode nok på bunden, eller hvordan er det nu? Bundsolide. Benene godt plantet i mulden, osv. De løber altså ikke bare (som sådan) nogen steder.
    Men det der med aldrig at ville andet end være vild med nogen, det tror jeg helt sikkert på er godt. Især hvis man er ræd for forhold, så ‘det en god krog at holde sig fra det pjat i. Eller. You know, minder som substitutter for nu, hvis man ikke tør det – glemme, mens man gør det.
    Men derfor håber jeg nu alligevel for dig, at du finder én en dag, én der er sød og mild og god til sådan en, som du nu engang er – det tror jeg ikke, du har mindre brug for, i virkeligheden, end os andre 🙂

  11. Ja, her ville jeg umiddelbart have skrevet, at der ikke er noget at takke for, men det HAR vi jo ligesom prøvet, ikke? – og sikke en ballade, der blev, så i stedet efterlader jeg et “fllgrmmel” – og se så, hvor fint det går!
    🙂

  12. – hov, og så glemte jeg noget. Du skriver: “Jeg havde en stjerneklar følelse af, at hun og jeg talte det samme sprog, selv når vi ikke sagde noget.”
    – og sådan én er jeg også rendt ind i engang. En gang, engang, men ved du hvad? – det er farrrrrrrligt, hold dig væk fra sådan nogle fremover, fordi, du ved, når først nogen taler deres sprog direkte ind i knolden på dig uden at behøve åbne munden for at gøre det (helt enormt meget kan siges med øjnene, tilsyneladende), er der intet som helst til hinder for, at snakken fortsætter ubetinget deraf (altså munden, mener jeg) og derefter i det uendelige. På den måde kan det bare køre ind, og det kan aldrig rigtigt køre ud igen, eller du ved i hvert fald ikke, om det gør det, for du kan ikke længere skelne. Så er der denne her stemme i dit hoved, der bliver ved og ved og ved, til du bliver sindssyg af det eller dør. “Spændende”, ville nogle nok umiddelbart mene, men nej, det er det ikke!! – det er ren lidelse, og jeg tror desværre også, den er livsvarig, så… good riddens, ville jeg også bare sige, vær glad for, at det ligger i fortiden, Beo, og jo længere væk fra den, du kommer. Gå ud og find en at snakke ordentligt med, det andet holder ikke en meter!
    kram

  13. Hmm…måske var det meget godt, at det ikke blev til noget mellem mig og hende. Hun var også noget yngre end mig, så måske alene derfor. Jeg havde bare SÅ god en fornemmelse for hende i det hele taget. Suk.
    Men hun vil nok hellere komme fast sammen med en brandhane, tror jeg. Hvis det skulle være. Og det skulle det så ikke.
    Du nævner ordet ‘lidelse’. Jeg tror, at een af de ting jeg faldt så meget for ved hende, var at hun ikke lagde skjul på at hun havde sine tunge og mørke zoner. Hun prøvede ikke engang at skjule det. Det trikkede nok den del af mig, der giver omsorg og tryghed. Sådan en side har jeg nemlig. Ak ja.
    Videre!

  14. En brandhane??? Meget mystisk bekendtskab, det der. Først giver du hende en disc og mener gift, så vil hun hellere være sammen med et flammende fugledyr.
    Hvad angår det der med de tunge og mørke zoner… det overrasker mig ikke spor, at du har sådan en side (omsorg og tryghed) ift. den slags, faktisk har du altid* virket – i al din halvgnavent forbeholdne skrækslagenhed over for kvindekønnet – som en grundlæggende omsorgsfuld person. Sådan en der lige siger to ord, som du ved virker beroligende (på en eller anden vedkommende), når stormen raser, bygningerne knager, knivene hvisler og hvad ved ellers jeg. Lige dét set i relation til dig har jeg stort set aldrig været i tvivl om.
    *så længe som jeg har læst med på din blog
    P.S. jeg tillader mig at stille mig tvivlende over for, at alderen skulle kunne have betydet noget, på den ene eller den anden måde. I det hele taget noget mærkeligt noget, det der alder – i stedet for at interessere sig så meget for fødselsår, skulle man hellere tage at spørge “hvor mange oplevelser er du?”. Synes jeg. Så kan samtalen også komme glidende i gang fra start, ved det fx. at den anden svarer “det kommer an på, hvorledes du definerer ordet ‘oplevelse’?”.**
    Kærlig hilsen fra mig
    **her kunne den anden (første) så svare “pyha, det vil tage lidt tid at nå rundt om, skulle vi ikke snakke om det på vej hjem til mig?”***
    ***alternativt “på vej ned til søen?”, eller “på vej hen efter en is?”, eller “på vej videre i livet sammen?”

  15. Christina…jeg valgte ‘brandhane’ som eksempel på, hvor langt jeg var fra (ifølge hende) at have nogen virkning på hende, der bare tilnærmelsesvist kunne sammenlignes med min…betagelse, fascination og forelskelse i hende.
    Aldersforskellen mellem hende og mig var, som man siger, udtalt. Hun var sidst i tyverne. Jeg tænker egentlig ikke selv på den slags. Det er først når andre begynder med det, at jeg forholder mig til den del. Jeg ser jo kun den anden som det, jeg ser: en person med et væsen og en krop og en historie og nogle drømme.
    Jeg ejer jo ikke lysten overhovedet til det dér….spil.
    Jeg hader det.
    Dating…bare tanken…gys.
    Jeg ved bare at jeg var SÅ vild med hende.
    Suk.
    Videre!

  16. Nu vil jeg snart ikke sige mere om hende. Men alligevel vil jeg gerne sige: Det ved du jo ikke? Hvis I ikke har talt sammen om det, _kan_ du jo af gode grunde ikke vide, hvad/hvordan hun har følt, selv om du sagtens kan tro det. Siger jeg bare på baggrund af egen erfaring, så tag det endelig ikke til indtægt for andet end det, men alligevel. Dog.
    Spil, dating – ja, adr. Den slags burde forbydes, og alting ville være meget nemmere, hvis vores følelser gik direkte i display henover alles pande.
    Men så på den anden side, da ville vel ingen digte?
    God vind frem
    til dig og kram
    fra mig.

  17. Christina…vi lukker sagen ned, og lader tiden tale videre om den sammen med sine gode veninder, skæbnen og darwin.
    Jeg talte med hende om det, og skrev med hende også. Om det. Der er flere vinkler i den historie, som ikke har det godt med at have hele verdens bevågenhed.
    Må jeg sige tak nu?
    Tak for dine tanker om det, Christina 🙂
    Det bliver regnvejr i dag. Digtervejr 🙂

  18. Det er bare helt okay, og ja selvfølgelig må du det (grundløst eller ej) 🙂
    Gid du må digte nogle dejlige digte, så, i dag i vejret til det.
    kh.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s