Fuldkornshjemkomst

Skal hilse fra min Nutana-pose med papkrymmel i.

Den har været på MiniCruise til Oslo og hele vejen hjem igen. Ja, det var jo ellers meningen, at jeg skulle spise myslien med 54% fuldkorn til noget norsk yoghurt som jeg ville købe deroppe, men priserne i supermarkedet??

Du store boreplatform..!

For et halvliters bæger skulle de have 25 kroner. Petrodollars, javel…men alligevel. Ikke på vilkår.

Så den pose fik lov at komme med i muleposen på hele gårsdagens lange gåtur fra Vippetangen op gennem byen til Ullevaal Sykehus, nedad igen over Akerselva ved Kunsthøjskolen til Grünerløkka, og videre ned til Danskebåten igen.

Da jeg så var kommet hjem, så stod jeg i formiddags af Bus 26 ved Statens Museum for Kunst – slæbende på mine to store skuldertasker og et par muleposer og en køletaske – for at fange Bus 6A, der drejer om hjørnet lige dér fra Nørreport med kurs mod Emdrup Torv.

I hovedtelefonerne hørte jeg radioens P1, og da bussen nærmede sig hankede jeg op i alle tasker og poser og satte i gang fra læskærmens bænk og nærmest baglæns ud på cykelstien.

Jeg må have overset den nydelige ældre dame, der samtidigt gik forbi, så vi var lige ved at kollidere midt på fortovet.

Hun sendte mig da også et meget, meget hvast blik. Så tænkte jeg ‘fårk dig, gamle møgkælling’…men hende her er ikke sådan lige at besejre i en blinkekonkurrence.

Ritt Bjerregaard.

Så føler man sig lissom hjemme igen… 

Reklamer

10 thoughts on “Fuldkornshjemkomst

  1. Det gør ondt i mig at læse dette blogindlæg. Af to grunde:
    1) En kuffert på hjul ville kunne omfavne alle dine t-shirts, muleposer, müsli, myseost, rejsebamser, gratis indvundne effekter m.m. og andet nødvendig bagage på en nærmest let motoriseret måde.
    2) Mødet med en af Danmarks mest kontroversielle politikere, der i sjælden og inderlig utålelig grad over 4 årtier har mestret kontrasten:
    Personlig og politisk omtale versus manglende resultater.
    Senest er hun udnævnt til BRIK-ambassadør (= China). Det gør ondt helt ind i min DNA-masse at tænke på, hvor mange andre, der ville være mere velegnede. Endnu et vådeskud fra Lille Lars fra Græsted…… suk!

  2. Erik…ja, jeg ved godt at jeg kunne køre på hjul, lissom alle andre. Jeg har såmænd også sådan en kuffert oppe på loftet. Jeg købte den på tilbud i UFDA, eller var det ALTID…eller…NATO? FONTEX? Tavli’Brugsen? Tror den kostede 75 kroner. Den var/er meget stor.
    På den første tur knækkede håndtaget af, da jeg skulle over en kansten. Det blev jeg så tøsefornærmet over, at jeg nægtede nogensinde at bruge sådan en opfindelse igen. Og desuden h-a-d-e-r og afskyer jeg lyden at hjulene på underlag.
    JA…jeg burde købe en ordentlig een til 900 kr, eller mere.
    Men.
    Som du ved.
    Nej.
    Not me.
    Sorry.
    Mht. Jytte Ritt Bjerregaard, så deler jeg nok ikke ganske din vurdering af hende, men hun er da lidt af en personage, må man sige. Jeg vidste godt det dér med hendes ny-udnævnelse, og undrede mig egentlig også over at hun sådan gik helt alene…at der ikke var kinesiske efterretningsfolk i kølvandet 🙂

  3. @BEO#180611-0014:
    Vi deler ikke smag, hvad angår (Mare-)Ritt og kufferter. Ha.ha.ha.ha.ha.
    Men det siger dig! Storelas og jeg har haft nogle dybe samtaler omkring hans fremtidige bo. Han har fået valget mellem flere typer af kufferter på Hulegaarden. Såfremt han (formentlig) senest i 2013 skal ind og bo i et skab i Benthouse, vil han ligge standsmæssigt (med pude og svøbt i badehåndklæde m.m.) i en “ordentlig” kuffert – ellers får han Mare-Ritt.
    Du kan ikke påregne at få hjælp fra Jytte Ritt Bjerregaard. Hendes Louis Vuitton-kufferter er i forvejen ret slidte! 😉

  4. Erik…jeg ved godt, at Storelas lever som både greve og baron på Hulegården, og når/hvis han vender hjem, så lover jeg (Ama’r halshug!) – at han får en hjemstjernet behandling under iagttagelse af den dybeste respekt for hans velerhvervede og højst fortjente status. Det er der ikke to meninger om, heller ikke i radikale kredse!
    Vel bor jeg ikke i hverken Kartoffelrækkerne (som Jyttepigen) eller i Riisskov…men her på Bjerget skaffer vi også langkædede kulhydrater på vores måde.
    PAPKRYMMEL!
    🙂

  5. Når jeg læser indlægget hører jeg først den indre smerte over muleposer og habengut og overraskende udenlandske priser og en fornemmelse af at økonomisk ragnarok truer lige forude. Det er en fornemmelse, som jeg havde det meste af min barndom. Når du næsten-kolliderer med Ritt Bjerregaard fordi du (lidt klodset?) prøver at nå en sporvogn øj jeg mener bus, så danner det andre billeder, ikke “hjemme igen” “rar fornemmelse”, eller “hjemme-igen-dårlig-fornemmelse”, eller “hun-skulle-have-skabt-resultater” men bare en fornemmelse af København som en af 2017 millionbyer med magtkampe om stoppesteder, busser, boliger, kunstmuseumstilbygninger, regeringer, og måske endda kinesiske udstillinger.

  6. Donald…når jeg læser din læsning af mit indlæg, så forstår jeg endnu bedre hvorfor du er en stærk kandidat til ‘Årets Læser’ her på Instituttet 🙂

  7. @Donald# – jeg fornemmer, at du helt er på linie med mig vedrørende “Mare-ritt”. Derfor får du min stemme ubetinget til normineringen som “Årets læser på Beologisk Institut”. :-))))
    Jeg var med i opløbet sidste år! Det var god fornemmelse. 😉

  8. Jeg takker for nominering til Årets Læser.
    Som du ved ville jeg gerne være årets skriver, men jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at skrive om den unge mand, som i en kold korridorlejlighed på Nørrebro prøver at tage sin gamle violin frem og spille lidt på den, fordi en af vennerne siger, at han skulle være med i et til lejligheden oprettet jam-band, og som nogle måneder senere dør af underernæret lungebetændelse.
    Men jeg får hele tiden en fornemmelse af at hvis jeg lige venter fem minutter og tænker det igennem igen, så kan jeg finde bedre ord til at beskrive – til at komme “ind i hovedet” på en skæbne af gavmildhed og fattigdom som udspillede sig i mit trygge og alligevel ikke så trygge København.
    Der sker et eller andet i hovedet, når jeg prøver at forestille mig (Mare)Ritt’s hvasse blik, som du ikke lige kunne undslippe.

  9. Det ER en fed synopsis til en god historie. Har du prøvet frit fald-metoden, hvor du BARE skriver løs på den energi, og så ser om historien vil med turen – eller om den begynder selv at vise dig vejen forbi spærringen?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s