Velputtet (5)

     »Ord bør være lidt vilde, for de er tankens angreb på de ikke tænkende.«

                                                                          John Maynard Keynes

20 kommentarer til “Velputtet (5)

  1. Erik…ja, mon ikke. Det er lidt lissom Danmarks mest benyttede og (af mig) meget højt respekterede revyforfatter, Carl-Erik Sørensen. Hvad er hans borgerlige erhverv? Matematiklærer! Det er jo…oprørende! Fnys.
    Videre!

  2. “drømmen sejler i stilhedens hav
    nuet indhentes
    du ligger på græsplænen og stirrer op i himlen
    og forestiller dig et ansigt
    nu taler du om jeg’et
    som var det et stykke ost
    en ting
    som man skal tage med hjem
    din identitet er en ting
    et vindue
    en bygning
    din pandeskal
    en orm
    en gengklang af ‘jeg falder snart i søvn’
    du kan overtale nogen til at give dig et kys”
    Igen Jimbut, igen. Som – hvis du er meget ked af det – måske kan gøre dig sekundvis glad igen? Jeg bliver i hvert fald glad af at læse sådan nogle linjer. Død, drømme og håb.
    Jeg håber, du er mindre ked (siger det lille dyr, det bæst).
    God dag til dig, søde Beo.
    Kram.

  3. Christina…sikke et dejligt digt.
    Ham Jimbut er en god tænker. Hvornår får han sit eget talkshow på DR2? 🙂
    Tak for dine gode ønsker for mig.
    De er hermed gengældt.
    Stort smil 🙂

  4. Ja, det er et dejligt digt, hele bogen er ét langt, dejligt digt, jeg ikke kan lade være med at læse igen og igen og igen og igen. Der er nogle, der kan skrive brutalt blidt, at man tuder efter fire linjer, og Jimbut er en sådan nogen, om nogen, det er helt sikkert. Jeg ved ikke, om det er det asiatiske islæt, der gør det? – men når billederne glider sammen, så man ikke ved, omde hører til det ene sted eller det andet, både hvad angår tid og sted, så bliver det så enormt – helt ned til den mindste detalje, i de korteste strofer. Et vokseværk, der ligger i skødet på én og pulserer, en hel verden i sig selv, man har lyst til at være i og dø fra på samme tid (det er ulideligt).
    Jeg håber ikke, han får et talkshow, de kan være så korrumperende. Men SKULLE det være, ja så lad da gå med DR2.
    Og selv tak, og selv gengældt, og lille, skeptisk smil fra dyret, der dog ikke et øjeblik er i tvivl om intentionerne, og fra mig, der i det mindste ikke er i tvivl om, at du har skrevet en smiley kl. cirka 14:17 i dag.
    Det er rigtigt rart.
    Kram.

  5. Hav en dejlig dag, den dejligste, Beo.
    Og apropos dejligt, så er her noget mere dejligt, fra Jimbut:
    “jeg ringer
    linjen er optaget
    jeg skærer i mit pas med et knivsblad
    for at fjerne identitet
    og nationalitet
    jeg kører ikke bil
    da jeg ikke har kørekort
    jeg går på benene
    jeg går et langt stykke vej
    jeg bærer hele mit hjem
    ind i dit hjem
    jeg mærker en ømhed i skulderleddene
    jeg elsker dig som en mus elsker ris
    siger en kineser”
    *
    Er det ikke bare vidunderligt?! “jeg elsker dig som en mus elsker ris/siger en kineser”. Altså… det er så fint og blødt, tænk at kunne skrive sådan, tænk hvor glad og smilende ord kan gøre andre, det er lige så alle hjerterne smelter, dryp-dryp, og jordens træer vokser, og børnene synger på stranden, og alle de små dyr i hele verden pusler…
    Han er min nye yndlingsdigter, ham Jimbut, tror jeg – næst efter dig, Beo, selvfølgelig! 🙂
    – men, tilbage til start (og det vigtigste): Hav den dejligste dag, søde Beo.
    Kram fra mig.

  6. Christina…tak for endnu en og endnu en sød og glad og opmuntrende hilsen. Jeg håber også at du får en dejlig dag. Den er jo den eneste af den slags vi får, altså lige denne her.
    Jimbut er jo en lyslevende herboende Odenseaner, og ikke (som jeg først troede) en tusind år gammel viismand:
    http://www.kvinfo.dk/side/829/?personId=70
    Jun Feng har sandelig da levet et omtumlende liv. Det er meget tankevækkende at læse om hans liv, få dage efter at have læst om Amy Chua’s nyudkomne danske udgave af en meget omtalt bog om brutal børneopdragelse:
    http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1299685/opdragelsesbog-opfordrer-til-at-hudflette-straffe-og-haane-barnet/
    To kinesere, to måder at forholde sig til livet på?
    Lars (von) Trier siger jo at han blev så angst et menneske, fordi han som barn INGEN opdragelse fik, men bare fik lov at passe sig selv. Den anden grøft?
    Hvem er man, når man er…..som jeg hele tiden spørger.
    Hvilken opdragelse fik æbleavler og eksportambassadør Ritt Bjerregaard?
    Hvilken opdragelse fikCarl-Mar Møller?
    Hvilken opdragelse fik Bakkens Pjerrot?
    Hvilken opdragelse fik Leonora Christine SKov?
    Hvilken opdragelse fik Moder Teresa?
    Hvilken opdragelse fik Hitler?
    Nå…nu ikke mere om det. NU skal jeg hen i boksen og lade som om jeg er seriemorder.
    Watch out, out there :-/

  7. “lavet om” til en digterblog?? jeg tror, der er noget, jeg har misforstået. Tænk, jeg har hele tiden læst den som sådan. Men nu, hvor det bliver peget ud på den måde… hmtja, hvad så, Beo – er du egentlig mest oplæser eller skriver? Jeg tænker her på dine mange lydbøger, du indtaler, det må da være svært at få tid til andet, med så lang en liste bag dig, du har? – og øvetid vel også, skal du bruge, eller improviserer du bare, når du sidder i boxen? om det så er massemorderbekæmper, landsholdsdommer eller taxachauffør, du spiller?
    Jeg ved intet om den slags, derfor jeg spørger. Den eneste gang, JEG rigtigt lavede min stemme om, var der ingen, der kunne kende mig, hvilket hurtigt blev problematisk, hvorfor jeg fluks gendannede mit gamle, rare, trygge selv. Så ved man lissom hvor man har mig.
    🙂
    knus til dig, Bent Otto Hansen.

  8. Christina…den dér kommentar om ‘lavet-om-til-digterblok’ opfattede jeg som ren reklame (spam) men valgte dog at give tilbage med hån, ironi og spot.
    Jeg har blogget siden 2002 (tror jeg nok) – og har gjort det for at have en daglig mulighed for at træne skriveriet, men måske allermest for at få kontakt til nogle mennesker på sikker afstand af den “farlige” virkelighed, hvor jeg er langt mere hæmmet, håndsky og…blafrende.
    Mit liv slog jo en stor kolbøtte omkring årtusindskiftet, hvor jeg først mistede drømmejobbet, derpå bliv ufrivilligt skilt og dernæst fik og mistede et fast journalistjob på en avis, hvor tryksværten måske var iblandet en hel del mere pilsnerøl end min post-skilsmissiale kunne kapere.
    Og hvad skulle jeg så gøre?
    Jo, satse på at blive forfatter. I dag har jeg så udgivet en roman, en kortprosadialog og fem digtsamlinger – men jeg føler mig overhovedet ikke som forfatter endnu. Det sørger mit surmulende selvværd for. Min måske stærkeste muskel.
    Jeg begyndte at indlæse lydbøger, da jeg indlæste min egen krimi, og da jeg var ved at gå på røven økonomisk, plagede jeg forlagene for at få flere indlæsningsopgaver. Og takket være min ihærdighed (som jeg VIRKELIG skulle hente meget langt indefra) – så fik jeg chancen hos AV-Forlaget i Odense, som simpelthen reddede…om ikke mit liv, så min mulighed for at kunne klare mig selv.
    Hvilket var en positiv oplevelse, da min mor døde i 2003 – faktisk mens jeg var igang med at indlæse en af de første lydbøger baseret på en anden forfatters roman.
    Nå.
    Men jeg er født med evnen til at læse meget hurtigt, og kan uden videre læse en tekst op uden at have set den før. Ikke fejlfrit, men jeg behøver meget lidt forberedelse for at gengive en tekst på en måde, så den fremstår klar og tydelig.
    I de romaner og krimier, jeg skal indlæse, er der selvfølgelig en hel del skuespilleri – især i dialogerne. Men jeg vælger at beholde en vis afstand til personerne, netop fordi hele øvelsen går ud på at læse en bog op. Det er ikke et hørespil, hvor alt er skrevet med henblik på at blive opført som radioteater.
    Jeg skal jo f.eks. læse: “Jeg kan ikke leve med det her længere!”, sagde han.”
    Der skal jeg jo OGSÅ sige “sagde han” – hvilket burde lyde 100% idiotisk, eftersom jeg lige har sagt det, som jeg bagefter siger at jeg lige har sagt..?!
    Ergo er det at læse en bog højt en ganske særlig kunnen, som handler meget om ens sprogbehandling og rytmefornemmelse. Lytteren skal føle sig tryg ved at få denne bog læst højt at stemmen – og man skal læse det op, så lytteren totalt glemmer at der sidder et menneske “bag stemmen”.
    Stemmen skal udelukkende gengive bogens tekst, så der opstår en kontakt mellem forfatteren, handlingen og lytteren. Indlæseren skal ikke “blande sig”…selv om det egentlig er noget totalt sludder.
    For jeg har jo som indlæser den totalte magt. Jeg sidder med “facitlisten”. Lytteren må bare vente og vente på næste sætning. Og den kommer når jeg bestemmer det.
    Der skal nok lidt af et musisk gehør for at læse så lang en tekst op, på en måde så lytteren føler sig…”informeret” om hvad meningen med bogen er. Forfatterens mening.
    Jeg forbereder mig nogle gange, ved at læse enten hele bogen på forhånd – eller i det mindste de fyrre sider, jeg kan nå på en tre timers booking i lydstudiet (hvor jeg er min egen lydtekniker).
    Men det kommer helt an på bogens sværhedsgrad, hvor meget jeg forbereder mig. Nogle gang undlader jeg at forberede mig, for at skærpe min egen koncentration. Så er lytteren og jeg begge førstegangsmodtagere. Det kan give en særlig vibration og fokusering, lissom når man går ind i en ukendt hule med kun to-tre tændstikker tilbage 🙂
    Man tjener ikke særligt meget som indlæser, hvis man ikke er kendt i forvejen som f.eks. skuespiller, for det danske salgsmarked er ikke stort nok (endnu) – og danskerne har ikke været lisså hurtige til at tage lydbogsformen til sig som vores nabolande. Herhjemme udgør salget af lydbøger måske 3-4-5% af det samlede bogsalg, hvor det er 8-9% i nabolandene (disse tal er et par år gamle).
    Selv om jeg slider og kæmper med jobbet, fordi jeg aldrig er helt tilfreds med det jeg laver (man skulle jo nødigt lykkes med noget, vel?) – så tror jeg at det er et job, som jeg har gode forudsætninger for at bestride. Jeg har ikke den mest cigaretlækre dybe reklamestemme, men jeg har en ret god fornemmelse for hvordan sætninger skal sættes sammen i rækkefølge, så lytteren både hører god musik og får noget indhold, som er enten tankevækkende eller spændende – eller når det er bedst: begge dele.
    Jeg bruger en hel del tid på det, ja…så min årsindkomst er ikke særlig god. Men du har ret i, at jeg har en hel del fritid (og frihed) ind i mellem – og det passer mig nok i virkeligeheden superperfekt.
    Forfatter-rollen kæmper jeg også voldsomt med.
    Derfor er det fedt at have en god gammel blog, hvor jeg kan skrive løs og få noget respons fra skarpsindige læsere. Sådan nogle som dig 🙂

  9. PS…får pludselig den tanke, at denne brunchkøbenhavnske “Frederik”, som skrev det dér om at ændringen til en digterblog, måske henvendte sig til dig, og ikke til mig. Måske var det ikke en ren reklame-spam, men en “rigtig” kommentar fra et “rigtigt” menneske, og ikke en spamrobot?

  10. “Det her kan jeg ikke leve med længere”, sagde han (siger han) – hahaha… jo, I see what you mean, det giver ingen (mening altså), eller en sært selvrefererende effekt i det mindste, én man (jeg) dog ikke lige nødvendigvis tænker over, mens man lytter. Det vil jeg nu begynde at gøre – hvilket hav af herligheder, der må ligge her, for mig en helt ny forbindelse, der rækker meget længere end den klassiske og helt åbentlyse: “Han læser ordene op, han har digtet, digter han” (læser han) – ih, altså hvor SJAWT! 🙂 en metabro mere – hele universet er fuldt af dem, det er fantastisk, nothing less than that!
    Ellers tak for en lang og god beskrivelse af, hvad du laver, når du arbejder – nu har jeg en bedre forståelse af det, føler jeg. Trist med din ufrivillige skilsmisse (men godt at du er på så god fod med eksen, som det er éns indtryk, at du er), trist at du har det SÅ ringe med forfatterrollen/-titlen, at du føler dig nødsaget til at måtte nævne det i samme kommentar hele to gange. I det hele taget er det noget underligt noget, det dersens forfatterhalløj – det lyder så… fattet. Når man skriver, tænker jeg (hø-hø, no pun intended), er man så ikke bare det? – Skriver. Bent Otto Hansen, Skriver. Professionel Skriver. Tror nok, det er blevet diskuteret på nettet før, og da kan jeg huske, at en eller anden foreslog noget lignende, og at jeg tænkte JA! Ærgerligt så, at der er foreninger, der bruger det andet så meget, at der er priser, der gives til netop Forfattere – måske, hvis bare de kaldte det Skriver-prisen 2000 og hvadvedjeg, eller Skriverforeningen anno etellerandet, at der var færre, der ville have det ligesom dig?
    Hehe, og tak for at kalde mig skarpsindig – jeg tror nu mere, det handler om noget intuition, at kunne mærke noget og noget og noget og om, det føles rigtigt eller mere “forkert” i konteksten. Selv om ordet intuition er et farligt et at bruge – tag f.eks. bare den så ofte omdiskuterede kvindelige – alle tror tilsyneladende, at det handler om en eller anden mystisk kraft, hvor det nok mere gælder erfaring, tror jeg 😉 En evne til at samle op og efterfølgende holde på indtrykkene samt til løbende derfremefter at holde alt muligt (liv) op imod disse.
    Mao. tak for at kalde mig erfaren! 🙂 – det elsker jeg vitterligt, og jo ældre jeg bliver, desto bare endnu mere.
    Kram og kh. igen til dig, Beo
    fra mig

  11. – hov, glemte lige at svare på din kommentar om brunch-dude’en.
    Ja, måske – eller nej, måske ikke. Hvad ved jeg? – bortset fra, at jeg er helt enig: Det er hyggeligt nok 🙂
    – og mere god søndag til dig, Beolog-Hansen, Botto, Bent – wherever you are, whatever you do.
    – og kram.

  12. HEY! – nu fik jeg lige den allerallersoms bedste idé til en fødselsdagsgave til min far, og TAK! for det, Beo, TAK for det! – for det er din skyld alene, at jeg har fået den overhovedet – hurraaaaaaaaa….
    – og STORT møssenøssekramkram lige tilbage på dig 🙂

  13. Hvis “skarp” staves ‘i-n-t-u-i-t-i-o-n’ i din ordbog, Christina…så er det helt fint med mig. Jeg synes du er meget klar i din refleksion. Og forrygende god til at kommunikere den skriftligt. Ja, du er sgu lisså meget forfatter som mig/jeg.
    Jeg slider med forfatterollen, fordi jeg gør den fejl at tro, at hvis jeg skriver godt (er dygtig til noget) – så får jeg kærlighed (og det unævnelige) som automatisk kvittering. Og respekt. Og penge. Fra andre.
    Det er den klassiske omvej til kærlighed. Den, som ofte fører lige durk ud i kviksandet, hvor man synker dybere desto mere man spræller.
    Man bør jo, som du nævnr, skrive for at skrive. Ikke andet. Arbejde med sproget. Det gør jeg nu også. Men jeg HAR den dér ulyksalige kamp mod verden. Men jeg ved at det er helt akavet og “forkert”. Hvorfor?
    Jo, for hvad nu hvis jeg FIK fantastiske anmeldelser? Ville jeg så pludselig selv tro på at jeg skriver godt?
    Ja, det ville jeg…og alene derfor er hele øvelsen totalt…ubrugelig.
    For jeg skal jo IKKE indrette mit skriveri efter andres smag og kvalitetskrav. For der er jo masser af forskellige indgange til den slags. Store forfattere er blevet afvist på forlag efter forlag.
    Suk.
    Videre!

  14. Ærligt talt, Bent: Engang for mange år siden tænkte jeg: Forfatter, dét vil jeg gerne være, men så… for det første fandt jeg hurtigt ud af, hvor ensomt et job, det er at være – og hvor stor brug jeg har for med jævne mellemrum at befinde mig i samvær med mennesker, jeg kan modtage fra og give til = ikke så smart så at satse på skriveriet som decideret livsstil/levevej, vel? – og for det andet fandt jeg også ud af, at det med at skrive for mig ikke handler om at nå ud til en hel masse mennesker, blive læst (og diskuteret, anmeldt, ignoreret, hvadvedjeg), men bare om at få noget ud, der ellers ikke kommer det OG så at dele det, men gerne med en mindre gruppe mennesker. Jeg skriver, jeg er skriver, så det gør og er jeg – men jeg er også så meget andet, gør så meget andet end lige det.
    For en som dig måske er det vigtigt det der med forfatteriet, fordi det giver penge på kontoen at være en anerkendt/legatbenådet en af slagsen, fordi du – som du selv siger – har det sværere med relationerne i den store, farlige virkelighed – så det forstår jeg egentlig også godt, og heldigvis at verden er så stor, at der er plads til os alle sammen, ikke?
    Selv taktak 🙂
    – og kramkram.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s