En fattig mand i Italien gik i kirke hver dag for at bede foran den samme helgenstatue: “Kæreste Helgen”, tryglede han, “vil du ikke nok lade mig vinde i lotteriet?” Til sidst vækkes den fortvivlede statue til live, ser ned på manden, og siger: “Kæreste Ven. Vil du ikke nok være sød at købe et lod?”
Det faldt ikke i hans lod af vinde i lotteriet… 😉
Han loddede ikke stemningen, mener du?
Eller han har ikke loddet dybden i virkeligheden! 🙂
– nej, og det burde han, også selv om det så måtte blive med lodder og trisse gejl 🙂