Anger management

Hele fredagen sad jeg i mit køkken og var vidne til rædselstragedien i Oslo og på Utøya som den udspillede sig på tv. Om natten sov jeg dårligt og lidt. Syge og syrede drømme bankede på mine øjenlåg indefra.

Lørdag morgen tog jeg s-toget. Jeg skulle ned til min x-svigermor. I hendes lille rødfræser af en bil, skulle vi køre til Farum for at hente min datter. Hun skulle først lave danseopvisning, hvor hun spjættede, hoppede og snurrede rundt. Kontrasten til tanken om de vilde og paniske flugtforsøg de unge mennesker på Utøya måtte ty til for at undgå at blive henrettet, kunne jeg næsten ikke rumme.

Lige uden for tog-stationen er der et ret stort lysreguleret vejkryds. Langsomt gående kan krydse vejene i to tempi. Der er små heller man kan vente på. Man kan trykke på knapper for at fremskynde skiftet til grønne mænd.  

Da jeg nærmer mig, ser jeg noget som virker uvirkeligt. På alle fortovskanter og på hellerne, står der en person med hver sin schæferhund i kort snor. 12 hunde i kort snor. Ovre ved burgerrestauranten står en maskulin mand med armene over kors og ser ud på sin agility-klasse. Når lysene skifter, går alle par samtidigt frem til næste ventekant og standser derpå op. Hunden sætter sig.

Hundene og deres ejere, eller førere, træner i at bevæge sig i bybilledet. Hele tiden giver hundeejerne korte og klare kommandoer til hundene.

Især en enkelt af hundemændene er opsat på at få sin hund til at lystre. Han bjæffer sine kommandoer. Manden er af blandet etnisk herkomst og har en stor ølvom. Hundens tunge hænger ned fra den ene mundvig. Alle hundene virker i det hele taget til at lystre det mindste vink.

Sceneriet virker lisså stærkt på mig som gårsdagens billeder fra Oslo. Det er en urimelig oplevelse, og min fornuftige del ser da også, at når lysene skifter følger alle tolv hunde pænt med. Der behøves kun få og korte kormmandoer. Bortset fra ham med ønsket om at gøre det ekstra godt. Han virker aggressiv i sin bestræben. Det generer mig stærkt. 

Ovre ved burgerrestauranten står gruppeføreren med armene over kors. Han vipper en smule fra side til side. Han holder sine elever i kort snor. Jeg går i en bue uden om denne dresserede og tæmmede kraft. Selv hundrede meter fra krydset kan jeg høre den ambitiøse hundefører.

Min x-svigermor og jeg havde en hyggelig dag. Min datter dansede så fint. Jo, de havde hørt noget om at der var sket noget i Norge, Men de skulle jo holde fest fredag aften.

Jeg er sikker på, at ingen af de norske pårørende ville have det ringeste imod at vide, at andre unge dansede og morede sig på samme tid som vanviddet udspillede sig på Utøya.

Lørdag aften sad min datter og jeg i køkkenet og hørte den norske konge sige: – Jeg holder fast ved troen på at friheden er stærkere end frygten.

Frygt kan danses væk.  

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s