Spar Nord sparer på servicen

Min datter og jeg går ind i Spar Nords eneste filial i København.

Vi vil lige høre lidt om status på hendes bankkonto. En dame, som ser ud som om hun lige har fået nedslående svar på livsvigtige blodprøver, møder os. Det virker ikke som om det redder hendes dag at vi er der. 

Det er noget rod at have så sparsom en bank. Men efter nærmest at have tryglet hende om lidt service, så får vi oplysningerne. Et par måneder efter ringer vi og beder om et hævekort, så min datter kan hæve i andre bankers kontantautomater. Det skulle vi nok få.

Tiden gik.

I dag gik jeg så alene ind i den kasseløse filial på Rådhuspladsen. En lidt yngre dame møder mig denne gang. Hun ser ud som om hun lige har hørt i radioen at hendes familie er taget som gidsler i hajfyldt piratvand. Det virker ikke som om jeg i hendes øjne er en rigtig sailor

Jeg spørger hvorfor kortet ikke er kommet endnu. Hun lader mig stå og blomstre foran hendes bord. Perfekte negle klakker forsigtigt på tastaturet.

Tiden går.

Efter en rum tid siger hun at nu er sagen ordnet. Jeg ser spørgende ud. Jo, nu er der bestilt et kort. Ingen forklaring. Ingen beklagelse. Jeg må selv spørge hvad der gik galt i første omgang. Nå ja, siger hun, den medarbejder jeg havde talt med i telefonen havde vist glemt at bestille det.

Javel så.

Jeg tvivler på at det kort får særlig lang levetid.

10 kommentarer til “Spar Nord sparer på servicen

  1. Bankverden kan i disse tider opleves som et hajfyldt piratvand(vid). Hysteriske aktier, der reducerer Bakkens rutschebane til en tur i en veteranbil. Og indimellem også glædesløse bankfunktionærer, hvis skuldervat pludselig kan mærke et fyringsprik. Nogle banker er sågar pengeløse og skulle man få lyst til et rask hold-up med medbragt vandpistol af større kaliber, bliver pengesedlerne oversprøjtet med rød farve.
    Intet er som i gamle dage, hvor bankfuldmægtige med knækflip og kridhvide manchetter kærtegnede ens bankbog og beregnede pro anno renten i et sindrigt tempo.
    Om Beologines nye kort får lang levetid, vides ej. Derimod håber jeg, at dagens fødselar alias Beologen alias Bent Otto Hansen får det!

  2. Det er trist at blive behandlet, som om man glemte at tørre fødderne på måtten, men det må også være traumatisk at arbejde i en kasseløs filial – lidt som at være brødløs bagerjomfru.

  3. Eric…hahahahahaah, tror du det har indflydelse på bankofolkene? Ja, det kan da godt være. Hihi. Jeg ville ellers tro at de var glade for at røverne ikke gider besøge dem?

  4. @Beo, jeg søger blot en undskyldende forklaring. Det ville være så trist, hvis hun ikke er en dum mokke som RESULTAT af noget.

  5. Hehe, Eric. Og der er jo rent faktisk tale om to forskellige kvindelige mocca-mostre, eller hvad du kalder dem. Plus den mand, som ikke lige “gad” ekspedere telefonhenvendelsen. Suk.

  6. Henrik…alle mine spamalarmer hyler og skriger, men du får en chance til, fordi solen er så glad i dag i hovedstaden. Næste gang skal der mere kakaobønne i den chokomousse, at du ved det.

  7. I går kunne man igen læse blandt nyhederne, at danskerne er alt for loyale over for deres bank. De bliver i den bank, de får i konfirmationsgavemedgift eller noget. Ovenstående er vel et godt eksempel på, at det er på tide at skifte bank – i tide… 😉

  8. Capac…jeps, det så jeg godt og hørte i radioen. Jeg lover dig, at Spar Nord er fortid i min og min datters nærhed så snart som muligt.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s