Alvorstid

Been there.

Dødskamp fra første sekund, mobning, store tab, nedture, kriser, ægteskab, børn, skilsmisser, sygdom og arbejdsløshed.

Done that.

Nu er det alvor. Jeg kan ikke længere hidse mig op over den slags småting. I mit liv, lige nu, er der helt andre vigtige ting at tage stilling til. Og ja, du må godt få nogle eksempler, for jeg kender dig jo. Du tror ikke på selv den bedste dørtærskel.

Jeg har altid sagt ‘stagnjeret’ når jeg har skullet udtale ordet ‘stagneret’. Nu er jeg kommet i tvivl om man skal høre det dér ‘j’. Det var bare et eksempel. Er du så tilfreds? NEJ??

Okay.

Så er der alle de ord, hvor man undlader at udtale et bogstav. Postbud, duftspor, luftfart, vestkysten, frugtkurv, vægtløftning. Det er lige til at gøre een søvnløs midt om dagen. Ingen morfar. Heller ikke i underført betydning.

Jeg kæmper med det, men du må have forståelse for at det koster. At jeg ikke altid har kræfter til at dikke dig under hagen. Ordene er sindssygt jaloux anlagt. De kan gøre ubodelig skade på alt og alle ting.

Nu ved du det.

5 kommentarer til “Alvorstid

  1. En tilflyttet københavnsk mandsperson på Fyn i morfar-alderen sidder og dikker sig selv under hagen. Ikke af præsenilitet – men fordi han er landet i et område af DK, hvor “d” ikke udtales…….og d(et) gælder maaaaaaange ord.

  2. Erik…vi er mange selvdikkere efterhånden.
    Dick Cavett er måske den mest kendte. Dick van Dyke dansede med pingviner og sang med Mary Poppins. Charles Dickens var måske den mest berømte.
    Og tænk på alle de diktater, vi blev blev tvunget til i skoletiden. Suk. Men det er da godt vi ikke lever i et diktatur.
    Men okay. Det er bedre at man dikker end hikker. Synes jeg.
    🙂

  3. Findes der en dørtærskel til dit institut? Jeg tror det ikke, det ligger jo et fuldt offentligt sted. Men jeg har ikke inviteret dig ind i min stue, og når jeg beder dig om at gå, er det helt enkelt også det, du bør gøre, sværere er det altså heller ikke, det der right n wrong.

  4. Christina…tærsklen er så lav i mit institut, at den næsten er usynlig. Men den er der, og måske burde jeg hæve den lidt med tanke på sommerens skrybrud.
    Brugen af dørtærskel-begrebet var jo bare et humoristisk greb i tasken.
    Dette indlæg var mest tænkt som en selvironisk kommentar til, at jeg opfatter små udtale-problemer som enorme problemer, hvor der i et almindeligt liv plejer at være helt andre alvorlige ting på spil. Det var ikke nogen kommentar direkte til dig.
    Ordtanker er små ting, men de er en del af mit arbejde. Og jeg er glad for at jeg tør tildele mig selv en slags fredzone, uden at kere mig så stærkt om hvorvidt andre nu også har godkendt det eller ej. Man kan hurtigt føle sig købt eller solgt. Med og uden hammerslag i hovedet.

  5. Øh? Nå. Jeg burde nok have sat anførselstegn omkring (sådan her) “Men jeg har ikke inviteret dig ind…”, nu jeg ser, at du tager “du” så bogstaveligt. Desuden er det ikke udtalen, jeg har de største problemer med, så en egentlig identificering med dét lå heller ikke lige for…
    Og hvad angår det første (sidste to ord i linje et samt linje to i din første paragraf), så jo tak, det bemærker man.
    Nok.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s