Det fede fedtede liv

Altså. Dyb vejrtrækning. Sidder du godt? Godt. Sig mig lige engang, du, hvor god er du sådan egentlig til svensk? Ja, altså: svensk sprog!

Jeg spørger dig, fordi der på mandag kl. 20.00 på SVT2 (svensk licensmanipuleret statslig propagandistisk, omend håbløst faktabaseret, national tv-kanal) sendes et afsnit af den monsterseriøse (eller på dansk: røvkedelige) serie ‘Vetenskabens Värld’

Emnet er hvor meget fedt, protein og kulhydrater, der er i en kæphest, samt – og ikke mindst – hvor godt og/eller skidt indtagelse af bemeldte næring er for dig og mig og vores fælles ven: vi to.

Hvis du kan tyde, eller bare sådan små-afkode optakts-artiklen på SVT’s hjemmeside, så sidder du ikke ned længere. Så står du allerede op, flår håret af i livfulde totter, og skriger til gud og Hjemmets brevkasse:

“OMFG!” – (eller på dansk: jamen dog!)

Fordi:

Tænk, hvis det passer. Tænk, hvis det passer, at fedt – og gerne mættet fedt – ikke har en levende skid at gøre med om du bliver syg, dårlig eller ligefrem sådan du ved, smådød?

Tænk, hvis det passer, at al den fedtforskrækkelse har ført til det modsatte af hvad man troede det kunne føre til. At man ved at holde sig til kulhydrater og undgå fedt, ikke alene er blevet smældfed på verdensplan, men også har bidraget til at gud og redaktøren af Hjemmets Brevkasse er i dyb fare for at få gammelmandssukkersyge.

Jeg ved satanrasemig ikke hvad jeg snart skal tro. Men jeg kan afsløre følgende for dig: leverpostej smager godt. Ost smager godt.

Fuldkorn er pissesexet. A 38 0,1% (ups) fyldt med fucking-fuldkornsøkologisk kostfiberbugnende mysli er ikke alene velsmagende, men også (og NU håber jeg eddermuggemig at du LIGGER ned)….sundt.

Jeg siger velbekomme, eller som de siger i Haparanda:

Smakligt Måltid

3 kommentarer til “Det fede fedtede liv

  1. Det med fedtet passer jo meget godt med erfaringerne fra USA. Efter, at man fik no-fat-, diet-dit-og-dat-bølgen er amerikanerne blevet endnu federe og der er blevet flere fede borgere (så vidt jeg husker regner man med, at hver anden vil være for fed om et par årtier…).
    En anden myte, der også står for skud (fremført på DR P1 af en forsker) er den med, at vi er blevet federe, fordi vi ikke bevæger os nok.
    Måske er en af forklaringerne på fedmeepidemien, at vi har bevæget os ind i et ekstremt forbrugssamfund (fra ca. 1960 og frem), hvor kalorieindtaget er blevet et aspekt af forbrugeriet. I gamle dage skulle vi ikke hele tiden forholde os til fødevarernes sundhedspolitiske aspekt i på et overdimensioneret marked af industriproducerede fødevareartikler og andet, men “bare” sørge for at spise så varieret som muligt og til de normerede spisetider…

  2. Beo, jeg har (som årelang tyksak!) tre principper, jeg holder fast i. 1. Variation (den gamle kostpyramide fra barndommens skolelægeventeværele som udgangspunkt), 2. At mad ikke kun er ernæring, men også lyst og livsglæde og 3. mit maxime: Det er decideret usundt at bekymre sig for meget…

  3. Capac….hehe, det er ikke for ingenting at mit lykketal er 3. Jeg er lidt nødt til at tænke lidt på ædelsen som sådan, efterdi jeg har arvet familiens meget svingustabile blodsukkersystem. Det må jeg leve med, hvis jeg kan og kroppen er med på legen, men så er det jo ikke skidesmart at bruge mad som erstatning for andre behov. Overspisning. Nå….vi må se ad.
    “An lever liket..!”
    🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s