Juulemand med hårde gaver

Helt udmattet er jeg, komisk nok, efter at have læst højt fra en frit opfundet historie om en far, der kæmper med alt hvad han har for sin søns skyld.

Som er villig til at ofre alt for denne drengs skyld, også selvom følelserne imellem dem er opstået uden hjælp fra gener og blodblandelse. En stedfar og en stedsøn.

Komisk, skriver jeg…fordi det jo kun er en historie. En krimi. Men alligevel giver jeg den hele armen, og er helt færdig i krydderbollen bagefter.

Begivenhederne tager fart i bogen. I dag og i morgen kulminerer handlingen, og jeg er nødt til at koncentrere mig maksimalt for gengive det på en autentisk måde. Det er meget, meget stærke sager på alle måder.

Ude i virkeligheden, i det smukke solskin, kan jeg så forholde mig til det forhold jeg har til min egen dreng, eller rettere: ham, som jeg fik lov at være fungerende far for fra hans andet leveår. Man kan sige at jeg har lavet mit hjemmearbejde, så jeg kan lade som om på højest tænkelige niveau henne i lydboksen.

Nu er han en stor dreng. Stol på det. Og jeg tænker på ham hver dag. I disse dage er han meget stolt og glad. Nybagt far, igen. Nu har han både en datter og en søn, og de er begge to så dejlige at der er al mulig grund til at glædes og være taknemmelig.

I modsætning til fantasien, så har følelser og handlinger og holdninger i virkelighedens verden konsekvenser, der kan mærkes. Lige nu kan jeg sagtens mærke dem.

Det har kostet mig en hel del kræfter at holde sammen på mig selv i alle de år, hvor jeg ikke alene fik lov at være far for min gode dreng – men også blev far til hans lillesøster. Hun er tæt på at være næsten voksen nu, og pludselig har jeg fred og ro til for alvor at mærke hvor anstrengende en rejse jeg har været på siden mit tredivte år i 1987.

Jeg synes jo de er to dejlige børn. Som ikke er børn længere. Dermed er jeg tilbage til Start. Venter på de 200 kr. man plejer at få. Tager et overblik over de huse og hoteller jeg har. Skæver over til Fængslet og Rederierne. Og til terningen. Den er jeg ikke så vild med.

Jeg kan ikke lide at slå.  

Mens jeg går og kommer mig, og min gode dreng måske undrer sig en hel del over sin gamle papfar (eller Pops, som han kalder mig) så læser jeg noget om forældre/børn i en bog om teenagebørn af Familieterapeuten Jesper Juul.

Noget dybt provokerende.

I bogen ‘Fat det nu forældre!’ skriver han om være forælder:

“Hvordan kan vi så gøre det rigtigt? Det kan vi ikke. Rigtigt findes ikke. Men vi kan beslutte os for, hvad vi vil. Og så kan vi forsøge at følge den vej. Vi kan også spørge os selv: Vil jeg elske mine børn, eller vil jeg være elsket af mine børn? Begge dele samtidig er ikke muligt”

3 kommentarer til “Juulemand med hårde gaver

  1. Tak for advarslen – det er så en familieterapeut, jeg med sikkerhed aldrig skal opsøge. Der er så meget galt med den paragraf, at man nærmest ikke ved, hvor man se hen af bar forbløffelse… for den mand har jo magt, må man formode (i det terapeutiske rum, over mennesker), uark!
    Een ting er den tåbelige påstand om, at “begge dele samtidig ikke er muligt”, som kun giver mening i helt specifikke (isolerede) situationer og ikke bredt og gennemgående, som det er formuleret her – en anden er hele den vanvittige præmis, der tilsyneladende danner grundlaget for terapeutens praksis og/eller teori: Som om kærligheden, det at elske (nogen), nogen sinde kan være et valg. Tfff! (Jeeeeesus Kristus, du gode milde, Moses og en brændende busk).

  2. Jeg studsede. Det gjorde jeg. Og jeg kommer til at bruge noget tid på at tænke over den dér påstand. Jesper Juul plejer bestemt ikke at sige eller skrive noget, som jeg ikke mindst synes er interessant – og normalt synes jeg hans tanker og erfaringer er meget, meget positive og brugbare.
    Men den her…den er godt nok tankevækkende. Det er den.

  3. Havde han nu sagt/skrevet: Koncentrér dig ikke om hvorvidt dine børn elsker dig eller ej – elsk _dem_! – så havde jeg både nikket og sikkert smilet. Forresten har han ret i: Rigtigt findes ikke (som i “perfekt”), eller, det rigtige er i det mindste – såvel som det største – smækfuld af forkert.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s