Class Warfare langs murene

Jeg plejer at sige, at jeg ikke bryder mig om at diskutere politik. For jeg ved godt hvad det ender med. Det ender med, normalt sådan cirka efter 13-14 minutter, at jeg lyder som om jeg stemmer på enten Venstre eller Liberal Arrogance.

Og sådan er jeg jo ikke inderst inde. Jeg er blød og rød. Eller i hvert fald lilla. Tindrende naiv halal-hippie oveni.

Da jeg var ung syntes jeg at de revolutionære lød som om de var på et lidt for kraftigt stof, men omvendt syntes jeg at deres borgerlige modstandere var dybt kiksede og alt, alt for utroværdige i al deres selvretfærdighed.

Ung må verden endnu være. I hvert fald lister jeg rundt langs husmurene og småskændes med mig selv om hvad fanden jeg egentlig mener. Det er nu engang så hyggeligt mellem valgene, hvor jeg gennemgående har stemt på rødlige kandidater. Eller lilla.

På sådan en vandretur hører jeg et indslag i P1’s Orientering om demokrater og republikanere i USA, og deres uenighed om landets økonomiske politik.

I dette indslag kom der “Lidt fakta at tygge på” fra det amerikanske kontor for folketælling. Efter disse fakta er jeg ikke i tvivl om hvilken farve mit politiske hjerte har.

Hør bare:

“Ved slutningen af 2. Verdenskrig var forholdet sådan i USA, at for hver dollar Washington krævede ind i skat fra en person, så krævede staten halvanden dollar af erhvervslivet.

I dag, når en borger betaler 1 dollar i skat, betaler erhvervslivet 25 cent. I samme periode er indkomstskatten for de rigeste blevet sænket fra 91 procent til 35 procent.

Hver sjette amerikaner (46 millioner) lever i dag i fattigdom. Det er det højeste tal nogensinde.

Den rigeste ene procent af befolkningen står for 24 procent af alle indtægter. 400 familier kontrollerer mere velstand end 150 millioner indbyggere i et land, hvor der bor 300 millioner mennesker.

Uligheden i USA har ikke været større siden 1928, lige før det store krak.”

Hør gerne resten her. Så vil du måske dele min forundring over at republikanerne beskylder Obama for at føre klassekamp. De mener sikkert det er et skældsord.

Jeg mener det er hans pligt som hele landets præsident at kæmpe netop den kamp, som fundamentalt påvirker alle andre politiske emneområder.

Ulighed er alle konflikters moder.

2 kommentarer til “Class Warfare langs murene

  1. Den tidligere Bush jr.- administration var en af de absolut ringeste i USAs historie på mange måder. Det går – desværre – fortsat den forkerte vej i verdens (lidt endnu) stærkeste økonomi.
    Som skandinav kan man(d) blive helt lilla i ansigtet ved tanken. 😉

  2. “Klassekamp” er et belastet (og misforstået marxistisk) begreb. Ikke desto mindre giver det jo god mening, når en klasse løber med en fjerdel af alle indtægter og hver sjette amerikaner er fattig. Jeg er sådan set lige glad med, om man accepterer ordet “klassekamp” eller ikke, så længe man forstå, hvad kampen drejer sig om: En retfærdig fordeling af verdens rigdom. I USA, Danmark og andre steder…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s