Undskyld

En dejlig formiddag er det. Efterårslys fra en klar himmel. Jeg har mine briller med tonede glas på, og er på vej hen til lydstudiet for at lægge stemme til en meget barsk krimi.

Jeg går med raske skridt langs den vej, som kan blive den kommende betalingsrings grænse. På cykelstien til venstre for mig indhenter en mand mig. Jeg ser ham sent, fordi jeg hører noget radio i begge ører.

Mine første to tanker er at han ligner ham skuespilleren fra ‘Ørnen’ og at det er en skinnende smart sort cykel, han kører på. Han ser noget slukøret ud, og begynder med at sige undskyld. Det er ikke ham fra tv-serien.

I min lomme slukker jeg for snakken i hovedet. Han spørger om jeg ryger. Hovedrystende svar. Nå…men om jeg så måske kunne tænke mig at give ham lidt småpenge til en smøg? Igen drejer jeg hovedet fra side til side. Han resignerer.

Jeg har ikke sagt et ord til ham og krydser ringvejen til det modsatte fortov. Gider ikke kontakten. Når jeg skal på mit indlæserjob, så ønsker jeg ikke at tale med nogen om noget som helst. Uanset hvem de er.

Han har åbenbart fundet et skod på cykelstien. I hvert fald kan jeg se at han har fået ild i en eller anden smøg derovre. Eller også havde han hele tiden selv en smøg, og ville bare have lidt penge til noget andet.

Hvordan i alverden kan man køre på så flot en cykel og samtidigt have gang i det, han har? Er det hans cykel, når det kommer til stykket? Det er da altid noget at han får lidt motion. På det felt klarer han sig bedre end mig.

8 kommentarer til “Undskyld

  1. De mange forskelligartede cpr-numre i større byer kan opleves meget varierende med indkapslet “kontrastvæske”, som nu beretningen ovenfor.
    Fornemmelsen af ønsket “osteklokke-stemning” kendes udmærket. Selv kalder jeg disse tilstande for “ehu-zen”.

  2. Ehu…den rygetrængende er den første cyklende tigger, jeg har oplevet i hovedstaden, og jeg kan stadig undre mig over hele hans fremtræden og apparation (hedder det ikke det?)
    Ehu-zen burde være allemandseje, og så skal du være Mesteren – med den fine titel EHU SAN 🙂

  3. Rygetrangen kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og jeg synes i øvrigt, at der er alt for meget “osteklokke-stemning” i storbyen. Men der fandtes engang et ord, der hed “værdighed”. Hvor f….. blev det af? (Hold da op, hvor jeg føler mig gammel, når jeg skriver sådan noget!). Hvordan kan han få sig selv til det? Jeg forstår din tanke om, hvem cyklen tilhører. Damn! Hvis bare vi kunne komme af med den der “det-er-ok-sålænge-dommeren-ikke-ser-det”-indstilling. Jeg forstår ikke, at den slags mennesker kan se sig selv i spejlet. Men jeg er jo også håbløs gammeldags. Håber krimi’en blev ekstra barsk!
    FORE!

  4. Henrik…herlig kommentar. Jamen…jeg tænker stadig på hvad han egentlig var for en kanut, og hvad han havde gang i. Hans plagede udtryk fra starten af. Som om han lider af kronisk forstoppelse. Og den dér cykel passer bare SLET ikke ind i byens “normale” tigger-show. Det var en morderlig fed cykel, og det mest syrede er at han så ud som om den var hans…altså, han kørte meget selvfølgeligt på den.
    Jeg er slet ikke sikker på at han var tigger. Men hvad fanden skulle det så til for?
    Seancen bliver ikke mindre obskur af min ikke-deltagelse med sort DKT-kasket langt ned i panden og mørke brilleglas.
    Og så det, at han SÅ hurtigt fik ild på en smøg. Jeg var kun lige nået over gaden (okay, Ring 2 ER bred) – så var der røg omkring ham.
    Jo, krimien var barsk: “Disciplen” af Hjorth/Rosenberg (opfølgeren til ‘Manden der ikke var morder’)

  5. Måske var smøgen bare en undskyldning ? Måske genkendte han dig ? Måske havde han tabt et væddemål i roklubben ? Forstår udmærket din reaktion. De fleste ville nok undre sig over det sociale mismatch. Havde det ikke været for den sorte cykel, havde jeg nok givet ham en af de der pebermyntesmøger og spurgt om et lift til studiet …

  6. Penpal…jeg blev/er forvirret over hele hans ‘projekt’. Den dér cykel er et meget forvirrende element i mødet. At han var ude efter en smøg bevises jo af, at han samlede det dér skod op og satte ild til det, omend jeg syntes det gik forbavsende hurtigt med at finde det.
    Var han tigger? Han bad jo ikke om penge. Ofte er tiggere meget høflige i deres tiltaleform, og holder en meget venlig tone gennem hele samtalen.
    Egentlig synes jeg at jeg skylder ham en undskyldning for ikke at mæle et eneste ord til ham.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s