Solskinsøen

Sidst, jeg var på Bornholm, havde jeg feber. Men jeg ville afsted. Ekstra Bladet havde valgt mig til at dømme kredsfinalen mellem Nexø Centralskole og et sjællandsk hold i Skolefodboldturneringen.

Det gæstende hold var med i flyet fra Kastrup. Jeg havde spist nogle panodiler og dømte en feberkamp på enhver tænkelig måde. Hvem der vandt husker jeg ikke, men kampen endte 5-0. Tror det var udeholdet.

Året var vel…tja, hvornår var det? 1990? Mærkeligt som den slags diffunderer i erindringstågen.

I dag skulle jeg så til Bornholm for som beboerrepræsentant at deltage i et bestyrelsesmøde i den fond, der ejer det hus jeg er lejer i. Formanden bor i Klemensker, og mente at nu måtte det være os københavneres tur til at komme over til ham. Fair nok.

Pludselig sygdom i weekenden hos en anden mødedeltager gjorde dog, at mødet blev udskudt til senere på måneden i hovedstaden.

Ups. Jeg havde jo købt to flybilletter, som ikke kunne byttes! Hvad gør man så? Man laver det om til en hyggetur. Ergo lettede jeg i morges og skal hjem igen om lidt.

Jeg sidder i lufthavnen i Rønne og tænker tilbage på en dag så smuk, at jeg vil tage dens skønhed og stemning med mig til det hinsides.

Da BAT-regionalbussen nåede til Nexø fra lufthavnen var solen brudt gennem skydækket, og jeg kunne sidde mutters alene på havnen og nyde de to medbragte sandwich. Derpå kørte bussen op til Allinge-Sandvig, hvor jeg gik den mest ubeskrivbare tur i den næsten mennesketomme dobbeltby, og videre op mod Hammershus.

Alting stod skarpt som en kokkekniv. De små huse, alle med salgsskilte. Røgerier og fiskebutikker havde lukket for sæsonen. Jeg nød at kunne gå i fred, dog med hovedet fyldt af tankevækkende ord fra den nye 24Syv-radio, som sendte tale-programmer. ‘Romerriget’ med Knud Romer. Guf for mig.

Solen stod lige bag den historiske borgruin. Dybt nedenfor lå den blåglitrende Østersø og smilede til mig. Jeg var meget tæt på at få et lykkeanfald, men dertil var der trods alt for langt op fra startpositionen. Det har været nogle hårde dage op til i dag.

I morges kom brandbilen til mit nabohus, hjemme på Bjerget. På førstesalen har jeg i lang tid kunnet se de ubevægelige sortstrømpede fødder af en person, som døgnet rundt lå i den samme seng kun afbrudt af regelmæssige besøg af hjemmehjælp og sygeplejersker. Og det var netop i den lejlighed at der havde været brand. Hvilket mareridt. 

Og her sidder jeg med prikkende skaldepande fra de timers sol, jeg har fået på vandreturen. Jeg har haft en af de smukkeste dage i mit liv. Det er en gave at få lov at opleve den slags.

I morgen er jeg midt i det kendte igen. Så skal jeg lade som om jeg er en svensk læge, der aldrig har kendt en kvinde, og som vil gå til ekstremer for skåne en patient fra sin ægtemand, der kræver sin ret fra sin halvt så gamle kone.

Om aftenerne skal jeg så gå rundt og sælge programmer i Operaen. Et dejligt job, for det meste. 300 uopfordrede ansøgninger om året.

Eventyrlige rejsedage som den i dag perspektiverer alle de almindelige. Jeg er mere end lykkelig for at jeg kan give mig selv sådan en oplevelse.

Og ifølge Cimber Sterling, som om lidt skal smutte mig hjem til aftenkaffen, så fejler jeg intet og er ikke det mindste overvægtig.

Mere om det i morgen…eller en anden dag.

Reklamer

4 kommentarer til “Solskinsøen

  1. mere, mere, mere nu! Man kan ikke få nok af de der små lykkestød (som Morten Søndergaard vist nok kalder dem) – for de findes faktisk!

  2. Lykkestød…skønt ord. Ja, de findes. Der findes smukke steder mange steder. Og de er der hver eneste dag. Så kommer man på besøg, og bliver benovet over hvor dejligt der er. Jeg elsker at futte rundt i regionalbusserne og stå af og gå lidt rundt og hygge mig.

  3. Bornholm er ufatteligt smuk. Jeg boede der i to år som barn, men der kunne jeg naturligvis ikke se skønheden. Så gik der 22 år hvor jeg ikke var der, hvorefter jeg vendte tilbage i 2003, for at blive slået af den næsten middelalderlige skønhed.
    Jeg kan lige forestille mig alle “Til salg”-skiltene. Det er trist, at et øsamfund på den måde dør ud eller i hvert tilfælde kun lever om sommeren.

  4. Jeg nød hvert sekund, Hanne.
    Vist havde jeg håbet på at kunne mæske mig i nystegte fiskefrikadeller, men jeg ledte sikkert ikke grundigt. Dog var fiskebutikkerne på havnen lukket i flere af de byer, jeg besøgte.
    Heldigvis havde Kvickly i Rønne flødeis fra nordjyske Ryå – og sådan kan man jo hastigt og lystigt blive landsdækkende 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s