Mit køleskab er en kikkert

Lige siden jeg flyttede mit køleskab fra køkkenet ud i entréen, har jeg nydt nattens glæder, så meget som det nu engang er menneskeligt muligt når man sover sammen med sig selv, og pga en smule allergi ikke længere ønsker at have en varm teddybjørn i favnen.

Ofte, når jeg åbner døren ud til entréen, smiler jeg til den brummende kasse, der ikke længere kan smadre min nattesøvn. Det brummede nemlig meget tit. Og rystede. Og gav sig, Og sukkede. Og vibrerede. Og så videre.

Nu har jeg opdaget, at der er hul igennem.

Der er jo sådan en rende, hvor smeltevand kan løbe langs en slags bagkant inde i selve køleskabet. Væsken skal derpå filtreres eller i hvert faldes ledes ud til den hvide opsamlingsplasticbakke, der sidder fast på bagsiden af skabet.

Nu har jeg opdaget, at det dér hul, som vandet skal ud af, simpelthen er…ja, et hul. Der er kig ud til trådnettet bag på skabet, og hvis jeg åbner døren og kigger bagfra, så kan jeg se filmplakaten på modsatte væg.

Det kan da ikke være meningen, vel?

Skal der ikke sidde en eller anden sort dimmerdut i det hul?

Koster det mig en formue i elektricitet?

Kæmper det skab en daglig og især natlig kamp for at holde temperaturen nede?

Det er da godt, at det ikke er nede i frysedelen af skabet – bortset fra, at jeg endnu ikke har prøvet at bøje mig så langt ned.

Åh nej.

Reklamer

3 kommentarer til “Mit køleskab er en kikkert

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s