Julen er ikke pappadum, eller?

Otte ud af ti danskere er så stadig så tilpas kristne, at de er medlem af klubben.

Barnetroen handler om noget med J. Kristensen, ophængt, død og begravet – men mod alle odds, og fordi det var en del af planen, genopstod og blev til en hellig hånd, eller noget. 

Fair nok.

Indien kan byde på tyve millioner kristne. De tror også på den dér med korset, men der stopper historien ikke. Nixen von bixen. Med henvisning til et ret tungt kildemateriale påstår vores trosfæller i landet med en millard indbyggere, at Jesus ikke døde på korset, men kun var besvimet. 

I fool you not. 

Jesus klarede sig, fordi han kendte til vejrtrækningsteknikker og andre julelege, således at han kunne smutte ned igen, og bo i Kashmir indtil han døde som 80-årig.

Dette var dagens juleevangelium i mit hoved, mens jeg gik rundt med hellige ørebøffer på og tog billeder af bygninger, sporvogne og huse hvor jeg har trukket vejret meget hurtigt og af helvedes gode og kildende grunde.

En respekteret korrespondent fra Indien fortalte på klingende hjemstavnsmål om den indiske måde at være kristen på. Som sagt er kilderne ret heftige, hvis man lægger dem på en vægtskål, og vejer dem op imod vores udlægning af religionen på den anden.

Jeg troede næsten ikke mine egne ører, men nu var jeg jo så også i en by og i et land, hvor der er en hel del tvivl om hvad det vil sige at være ved sine fulde fem. I dette landet, som vi elsker, brugte en kristen korsfarer ni år på at forberede to aktioner, som fratog 77 medborgere livet og sårede mange flere på krop og sjæl.

Faktisk brød han loven så kapitalt for at redde landet fra en påvirkning udefra, som han mente ville smadre den europæiske kultur på lang sigt.

Jeg var i dag ved stedet, hvor den ene terrorhandling skete, og fik samme følelse i maven som da jeg stod ved gerningspladsen for mordet på Olof Palme i Stockholm.

Det er hårdt at mærke efter, når man prøver. Endnu har jeg aldrig været i Hiroshima. At være i den by er en af mine tilbageværende drømme. Og endnu mere: jeg vil så vældig gerne besøge de japanske byer, som var udpeget som mulige mål for atombomberne, men som slap af diverse grunde.

Kokura, Kyoto og Niigata.

Jeg ved ikke hvad det er, jeg regner med at opleve ved at være i de byer, der ikke blev ramt. Måske forestiller jeg mig, at der vil være en lettelse og optimisme. Det er noget sludder, men sådan har jeg det bare. Jeg tror det.

De indiske kristne fortæller at Jesus var i Indien i den periode, som man ikke hører så meget om. Tiden mellem han var 12 år og til han dukkede op igen. Og så kom æslet, Og Maria. Og Maria. Og tømreren. Alt det jazz.

Jeg ville fanme gerne tro. Alt andet end løftet om, at hvis jeg ikke snart passer lidt på, så er det slut med at heppe på mine elskede hanekyllinger og ostehoveder og drengene fra en egn vest for Valby Bakke.

Jesus brød brødet.

Det var et pappadam.

Amen

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s