Sjælen sidder i kapokken

Min personlige udvikling gik ved et uheld i stå halvanden måned inden jeg skulle fødes. Jeg kom derfor til verden i en verden som jeg ikke helt havde software til at afkode og det kneb også med styresystemet og hardwaren.

Derfor fandt jeg på en afledningsmanøvre og valgte at bruge mine bamser. I dem parkerede jeg vigtige sider af min personlighed, så de ikke blev knust under omverdenens gummiged. Planen var at jeg senere kunne trække det psykiske grundstof og den livsvigtige energi tilbage til mig selv. 

Det er nok bare ikke sket endnu, hvilket er ærgerligt, for der gemmer sig sindssygt festlige og maskuline kræfter i tøjdyrenes fyld, kapokken. Mine ejegode bamsedrenge, som jeg har haft med mig i det mere end halve hundrede år jeg har trukket vejret uden hjælp. 

Hvis jeg nu beskrev de bamser, jeg har haft – og har – så ville der kunne ske to ting. Enten fik jeg endnu flere læsere og kunne med god samvittighed søge nogle legater, eller blev indlagt = god (læs: gratis) mad og rene lagner i en befriende lang periode. 

Men jeg ved snart ikke… 

Jeg er godt nok gravid med en roman-idé, hvor jeg beskriver min barndomstid på Dyrehavsbakken, og hvor bamserne spiller en vigtig rolle. 

Inde på min datters værelse sidder for eksempel Brune i vindueskarmen og ser ud som alt rager ham en skid. Man kan stadig se de sidste rester af moustache på hans affable mundtøj, og hans højre øre stinker stadig af den alt for stærke mormor-parfume, han yndede at stjæle fra min mor.

Han er 45 år gammel. Mindst.

I ham har jeg parkeret en dyb og tung depression. I hans mave sidder den medfødte brumme-mekanik, som sidste gang virkede i 1965, når man vendte bunden i vejret på ham. Nu må jeg så i stedet bugtale brummelyden. Brune har ingen andre ønsker end at sidde i fred og ro og småbrumme. 

Ham kunne jeg skrive meget mere om. Men selvom min mave ser ud som om jeg snart barsler, så er der ingen plukvéer.

Jeg stopper her, inden det bliver for morsomt.

Der er bold.

4 kommentarer til “Sjælen sidder i kapokken

  1. Louise…lige præcis. Han er den måske vigtigste bamse i litteraturhistorien. Faktisk en skandale at han ikke blev nomineret til en birolle-Oscar..! Fnys :-/

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s