Drøm

Først var der noget, hvor jeg hyggesludrede sammen med nogle søde unge mennesker, og opdagede at hvis vi talte svensk, så var det hele meget nemmere at forstå og lød egentlig også bedre end hvis vi talte dansk.

Men det var kun en lille pudsig forfilm.

Jeg kørte opad med en elevator og kom ud i en rå betonopgang, som burde føles hjemlig, fornemmede jeg, men pludselig var jeg omgivet af en flok løse hunde og blev meget, meget bange.

Jeg viste dem min flade hånd, og til min store overraskelse bed de ikke, men slikkede håndfladen – og hele hånden – så meget, at det føltes varmt og nærmest behageligt.

Så lokkede hundeflokken mig hen til et rum, og dum som jeg var gik jeg derind. Hundene var nu helt oppe at køre, og hvorfor? Jo, rummet var fyldt med barnevogne og ikke alene det.

Der lå også små babyer og sov i rummet. Jeg blev rædselsslagen over at have lukket disse rovdyr ind til små forsvarsløse børn. Det er tydeligt, føler jeg, at et blodbad er faretruende nær.

Mens jeg står og fordømmer mig selv, hører jeg en lille stemme fra en slags underhylde. Den siger små ord, som om den vil i kontakt med mig. Og så ser jeg at det er en lille kvinde, måske en mor, der ligger dernede.

Hun kigger frem, og giver mig et eller andet råd, tror jeg nok, så vi kan undgå katastrofen. Hun er påfaldende rolig, trods hendes besynderlige og umagelige placering.

Og der skete sådan set ikke rigtigt mere.

I drømmen. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s