Børn er onde, viser en ny undersøgelse

Man er og bliver ufrivilligt småkomisk med hold i nakken.
 
Den måde man skal dreje hele kroppen for at se noget, der ikke er lige foran næsen kan ikke andet end se spøjst ud, og selv en lillebitte forkert bevægelse udløser et forknyt smerteudbrud.

Den slags er guf for en lattermild type som min datter, især hvis skadeslidte er hendes egen lille søde far. I går skiftede jeg dog titel til ‘den forurettede’, som det hedder så poetisk i politirapportsprog.

Egentlig ville hun trøste mig med en sød datterkram, men bagefter ville hun klappe mig kærligt på hovedet, som befandt sig i en unaturlig position ned mod gulvet. ‘Nååååh, lille faaar’, siger hun, men kommer i processen til at presse mit hoved en centimeter tættere på nullermændene.

AV.!, hyler jeg – og satser på at hun nu vil trøste mig endnu mere.

Men hun synes tilsyneladende at det er sjovt at man kan få så meget lyd af så lille en berøring. Så hun gør det igen for at se om det nu også kan passe, og denne gang trykker hun selvfølgelig lidt hårdere.

AAAAAV..!

Jeg skælder hende huden fuld og truer dramatisk med at gøre hende arveløs. ‘Vaffor’en arv?’, ymter hun med overdrevent spørgende mine.

Børn er onde. Meget onde.

Av.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s