nej og ja

En stumfilm er nomineret til en Oscar som Bedste Film i år.
Forrige gang en stumfilm var godt oppe at køre i min optik, var da humoristen Mel Brooks i 1976 lavede ‘Silent Movie’. En film om hvor svært det er at lave en film i Hollywood, hvis man ikke kan få store stjerner med.

I den film var der een eneste replik. Den kom selvfølgelig fra en mimiker, ikke sandt? Marcel Marceau bliver spurgt om han vil medvirke i den film, som Mel Brooks (i rollen som sig selv) gerne vil lave?

Svaret fra den hvidklædte, hvidmaskede verdensstjerne er et rungende: “NON!”…fulgt af en masse storsmilende fagter og vinke-farveller.

Uden sammenligning i øvrigt fortsætter historien således:

Når jeg om formiddagen skal passe mit dagjob som historiemumler, så har jeg et nærmest hysterisk forhold til at tale med andre før jeg henvender mig til mikrofonen. Det er sikkert mangel på stemmeteknik, og ikke andet end frikadellefimset krukkepjat – men det er så min måde.

Der står jeg så i Bus 21. Jo, selvfølgelig skal en stemmestjerne som jeg da ikke GÅ de to stoppesteder hen til studiet vel? Nej da. Jeg står altså der, med hue og mørke briller og beskyttelsesørebøffer på. Sur og utilnærmelig, og med “tøj” på, som en hjemløs ville skamme sig over at have på. 

Pludselig…en klar stemme fra et af handicapsæderne midt i bussen: “Er det Birkedommervej nu?” Jeg fnyser indvendigt, og tænker “Tjek dog køreplanen, taberfjols!” Velkommen til 2400 Nordværst.

Så spørger han gudhjælpemig igen! Jeg vender mig en halv grad for at få syn for hvor hjernetom man kan være i det offentlige rum. Ofte er der højtråbende fuldebøtter eller nonstop-transmitterende mobilævlere med, så jeg er vant til lidt af hvert.

Okay.

Spørgeren er blind.

Han spørger nu en tredje gang, og endelig får jeg tændt for den smule hjerne jeg har til rådighed. Jeg siger et eneste ord, og prøver at få det til at lyde så venligt som muligt: “Ja.”

Hvis jeg husker rigtigt, så fik jeg lavet dagens 77 minutter minutter den dag, trods det alvorlige etikettebrud.

Pretentious?…Moi??? 

6 kommentarer til “nej og ja

  1. Nu var jeg aldrig i tvivl om du har en langt bedre stemme end mig, men joesses, hvis jeg skulle laese boeger ind, saa skulle stemmen godt nok smoeres grundigt inden jeg skulle igang, hvis det ikke skulle lyde som en kvaekkende froe!

  2. Det ER dybt idiotisk af mig, Tina…og jeg burde have en ordentlig teknik, som netop handlede om opvarmning og træning og træning og træning.
    Men hvis jeg snakker med nogen inden jeg begynder, så kan jeg ikke komme ind i koncentrationen, som er nødvendig for at jeg kan gengive teksten med indlevelse og troværdighed.
    Måske handler det om at jeg er en amatør, når det kommer til stykket…men det er en dyb hemmelighed 😀

  3. Stemningen i bus 21 fornemmes. Det samme gør forskellen på en Movia-bus i Hovedstaden og en regional- eller bybus i en dansk provinsby. Kommentatoren har prøvet adskillige af dem. Foruden ofte at hilse på chaufføren ved indstigning opleves selv anno 2012 en venlighed blandt passagererne, der kunne danne nogle scener i Morten Korchs film og således danner en nærmest bloddryppende kontrast til et af Danmarks hårdeste postnumre.
    Gennemsteget frikadelle-krukke eller ej – blogejeren besidder en sand kunstners sjæl indvævet i en sjælden velgørende selverkendelse……
    ……..””Måske handler det om at jeg er en amatør, når det kommer til stykket…”” …….det må siges at være en speciel status i betragtning af mere end 115 lydbøger på det vokale CV. 😉
    Den aldrende jødiske performer og enkemand ( eft. Anne Bancroft) Mel Brooks kunne sagtens nikke semi-manisk til ovennævnte. 😉

  4. Det er i grunden pudsigt, hvad der frembringer den fjernhed.
    Er det mon det store antal mennesker, som man dagligt konfronteres med i et bysamfund?
    Indenfor kvæg er det forsøgsmæssigt konstateret, at ved grupper over -så vidt jeg husker- 80 individer, svigter gruppen og der opstår konstante gnidninger om rangorden mv. så ingen pr. automatik flytter sig for hinanden osv.
    Mon der gælder tilsvarende for mennesker?

  5. Farmer…hahahahaaah, ja jeg er helt og ganske med på sammenligningen. Der er i hvert fald nogle gange et KO-lossalt pres på de københavnske buslinjer. Man kan gemme sig i mængden, og forsvinde i den. Det kan være belejligt hvis man både vil være blandt mennesker, men uden at det nødvendigvis fører relationer med sig, men det giver også en stor nervøsitet for hvad alle disse individer kan finde på at gøre.
    Måske var det ikke tilfældigt at jeg i min hidtil eneste krimi kaldte politimanden LANDberg? 😉

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s