I clinch med Fru Vinter

Kasse 3 er også åben, kan jeg forstå.
 
Ikke at jeg kan høre hvad SuperBest-pigen i Kasse 2 siger, for jeg hører høj musik i mine hørebøffer. Men hun peger, og så meget kan jeg dog mundaflæse.

I Kasse 3 sidder der en meget ung og venligt udseende medarbejder af hankøn. Jeg lægger mine få varer på båndet. Han scanner dem og sender dem ned i opsamlingsområdet. Jeg går ned til dem, men beslutter så at betale kontant. Det kræver at jeg kommer tilbage til midten af gangslusen.

I mellemtiden er en midaldrende dame med det helt store vinterskrud ankommet. Hun har stort opsat blond hår, der matcher den enorme lysluvede vinterpels som kun lige netop kan presses igennem passagen. Leopardprikkede vinterstøvler. Bredt hårbånd i ildsprudende modfarve.

Jeg skal som sagt tilbage til punktet i passagen, hvor man kan lægge sedler og mønter på en plasticbakke foran kassemanden. Der har Fru Vinter allerede placeret sig medsamt sin ikke modefarvede indkøbsvogn, som jeg dog ikke kan se på grund af pelsen. Hendes varer er også dækket af døde dyrehår.

Hun er i gang med en sikkert indøvet indyndende monolog i forhold til den uskyldige yngling. Hendes mund bevæger sig og rynkerne prøver at følge med. Hun stanger solbrillerne ind i topmanken som dramatisk effekt.

Jeg er i mit allermest infame og asociale lune, så jeg giver fanden i hendes tilstedeværelse og stiller mig så tæt op af hende at en nærmere kontakt ville kræve en tur på Rådhuset. Hun bliver meget overasket, hvad ingen kan bebrejde hende. Jeg har pelshår i munden, og hun himler op om hvad i alverden jeg bilder mig ind.

Men jeg kan ikke høre hende. Kun se hendes mund og hendes vrede ansigtsudtryk. Jeg hører ‘Et skridt frem’ med vokalgruppen BaSix – skruet helt op – og reagerer ikke på alle hendes påkaldelser, beklagelser og nødråb. Kassedrengen leder efter en passende grimasse, men synes vistnok at seancen er underholdende nok for en flad lørdag formiddag.  

Hendes problem er at hendes trekvartfyldte indkøbsvogn spærrer for at hun kan bakke uden videre. Det prøver hun panisk at forklare mig. Jeg er iskold. Hun himler op, og ender med at måtte lide den tort at skulle løfte vognen en smule, uden at kunne gøre brug af de små skrigende hjul. Til sidst gør hun det for at slippe for mit intimgrænseoverskridende nærvær. Bag mit pokerfjæs morer jeg mig fortræffeligt.

Vis kunne jeg have vist lidt af min sædvanlige sociale forudseenhed, der gør at jeg undgår kontakt af nogen form med andre. Men denne gang er jeg offensiv. Hun burde have ventet med at rykke frem til kassemedarbejderens kontaktpunkt, indtil jeg var færdig med at betale. Nå ja, hun satsede på at jeg skulle betale med dankort for enden af kassen, men det skulle jeg jo så ikke, og det betalte hun en høj pris for.

Jo, jeg er lidt syg i hovedet – og det er vist på tide at jeg flytter fra NordVærst. Frænde er frænde værst i alle verdenshjørner. 

4 kommentarer til “I clinch med Fru Vinter

  1. Poetessa…ak ja. Det var ikke mine fineste time, men fanden tog ved mig. Hun vil kunne fortælle alle veninderne i dagevis om min uforvorpenhed. Sikke en gave jeg gav hende dér 🙂

  2. Erik…hun fik et fur. Det gjorde hun. Tænk, at hun var NØDT til at LØFTE sin indkøbstaske et øjeblik..! Det KAN man da ikke byde hende.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s