Dette er det første af tusindvis af sandfærdige indfald og udfald.
Hvad ligner det, sociolog Henrik Dahl, at blive højreorienteret, score Lone Hørslev, kalde statsministeren blank, og så alligevel insistere på at gå rundt med et mormor-garn, som ville have gjort Rosa Luxemburg stolt?
Hvorfor skal filosof Morten Albæk altid bruge sine overstørrelse hvide underbukser i sin argumentation som metaforer, så de udvikler sig til meta(gas)farer?
Hvornår dropper parterapeut Martin Østergaard sin ‘ja-jeg-er-en-sexfrustreret-bibliotekar’-stil, og får ‘fisse stinker’ tatoveret på dillergøjen?
ÅH, hvor jeg nyder at fyre den maks af.
Jeg kommer.
Med mere.
Måske.
PLAGEPIKKEN PEDRO
Beologisk Institut 
Ak ja…det er skønt at være en formummet skælm, og jeg kan ikke engang prale af at have været stalket.
Fristelsen til at fortsætte er så stor at jeg vil stå for den, og den lader vi stå et øjeblik. Det kan den nemlig godt. Trods alt.
Nej nej nej, det er ikke til at bære flere tåber af den slags, som brækker sin syrlige munddiarré ud over alle de mennesker, som i virkeligheden nok har det en liiille smule bedre, end ‘diarréen’ selv. Men det giver sikkert gode penge at være sur, når man er enlig forsørger.
Ynkelig forestilling? Det tror jeg nok lige.
Arj, jeg synes bare du skal være dig selv (dér er du nemlig bedre end go’) og så lade nettets tegneseriefigurer rode rundt med lovers and haters. Og muligvis en advokat eller to. Uha uha 😉
Ak ja, Anita…jeg kan sandelig også, og har sandelig også, haft mine fejder på nettet og i blogosfæren.
Og jeg kan tydeligt mærke hvor “dejligt” nemt det er at turde være vred, slem, ond og grum…sålænge man kan være det foran sin egen lille skærm i ‘splendid isolation’ – og så ovenikøbet uden at ville lægge navn til det.
Jeg lavede denne ene PP-røvskylle, for at mærke hvordan det ville kunne være. Det var som at skide i egen rede, og det har jeg i sandhed ikke brug for mere af i denne omgang. Stol på det.
Tak for en fin kommentar 🙂
Så får du et røvikon af mig ❤
;-D