Bevars

Jo, selvfølgelig er jeg da udmeldt af Folkekirken. Hvad troede du?
 
Gerrighed kan være en dyd hvis den bruges rigtigt, og man skal vel være bare en lille smule syndig for at kunne blive tilgivet så det kan mærkes for alvor?
 
Som ganske almindelig leverpostejsdansker er det umuligt ikke at blive spundet ind i alle historierne om J. Christensen, hans discipliner og knækbrød og tørskoet vandgang og fader/søn-snak og mirakler og hellighænder og ludere, dommere, æsler og fandens pumpestok.

Man er en del af det, om man vil eller ej. Vist kan man prøve at tage meget tydeligt afstand fra hele tabernaklet, men så skal man sandt for dyden (og døden) at sige også lige huske sig selv på det hele tiden, så man ikke kommer til at bruge bibelske udtryk i sit daglige sprog. Hellige enfold!

Jo ældre jeg bliver, desto mere synes jeg at fortællingen om J. Christensen og hans personlige udvikling er mindst lisså god en måde at anskue livet og døden på som alle andre julelege og røverhistorier. Men jeg kan fanden tage mig ikke have de trosfæller, som ikke kan acceptere at andre tror på noget andet end lige Ham med skægget og den lidt for lange natkjole.

Hele det dér cirkus med at VORES Gud er den bedste OG eneste, og at ALLE de andres Gud værsgo kan pakke sine nelliker sammen og pisse af hurtigst muligt…er noget af det mest ukristelige, jeg har fantasi til at forestille mig – og jeg er kendt for at være en fantastisk fantast. 

Alle har så travlt med alt muligt. Fair nok. Men dybest set er der kun een ting, man for alvor kan regne med. Døden. Ta’ den! Jeg kan virkelig godt forstå at mange får en ind i allerhelvedes stærk trang til at tro på bare et eller andet efter døden. Så langt er jeg ikke nået endnu. Men det kan komme. Det kan det.

Tror jeg nok. 

En kommentar til “Bevars

  1. Bare tanken om, hvordan de troende i denne verden opfører sig og behandler hinanden indbyrdes, gør mig helt irreligiøs…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s