Liv, identitet, mål

I går var jeg stærkt optaget af en begivenhed i et andet land. Elleve højt betalte mænd med ensfarvede trøjer spillede en sportskamp mod elleve andre endnu bedre betalte mænd i ensfarvede trøjer, der let kunne skelnes fra de første elleves.

Jeg gik nervøst rundt om mig selv og undertrykte en kraftig nervøsitet for hvordan det mon ville spænde af. Spændingen var så stor at jeg ikke turde se hvordan det gik, selvom der blev sendt direkte fra den store sportsarena. Dog optog jeg kampen og ville se den, hvis ellers resultatet blev som jeg håbede på.

Det gjorde det ikke. Jeg var meget skuffet og slettede optagelsen uden at se så meget som et eneste sekund. På den måde bliver ærgrelsen og græmmelsen mindre. 

I dag er jeg stærkt optaget af en begivenhed i et andet land. Et land som har givet mig nogle af de mest vidunderlige og kærlighedsfulde øjeblikke i mit liv. En mand har gjort noget så voldsomt og ubegribeligt ondt mod så mange uskyldige mennesker, at det er svært at fatte.  

Manden har af politiske og ideologiske grunde brutalt dræbt 77 mennesker, deriblandt børn og unge og såret hundredevis andre. Når jeg ser på ham på tv i den direkte transmission fra den første dag i retten, fyldes jeg af følelser som til forveksling minder om dem, jeg oplevede i går.

Måske på grund af det korte tidsrum mellem de to oplevelser er det ekstra tydeligt hvor latterligt det er at bruge tid, kræfter og livsenergi på at bekymre sig om mænd, der spiller bold i et andet land.

Det er flovt.

Pinligt.

Fælt. 

4 kommentarer til “Liv, identitet, mål

  1. Jeg sad i går og gennemgik nogle lignende følelser, da Raikkonen med 9 runder tilbage af løbet i Kina, raslede fra en 2. plads ned til en 12. plads i løbet af 2 runder, fordi hans dæk var færdige…..
    …. jeg vil hellere føle den slags om Formel 1, end om psykopaten i Norge. Det er meget lettere at forholde sig til…. (Naivt? Ja! Undvigende? Ja! Kujonagtigt? Ja! Nemmere? Ja, for pokker da også!!!)

  2. Den ene situation kan optages og slettes og glemmes med tiden – dommerfejl og/eller kolde rubler.
    Det kan den anden ikke. Ligemeget hvor mange gange vi forsøger at delete den indre hukommelsesfil, vil den være brændemærket på livstid hos enhver, der holder af broderlandet Norge.

  3. Meget sandt, ehu. Jeg har også optaget flere timer af retssagens første dag. Men du har så ganske ret. Det er uafrysteligt. Uudsletteligt. Ufatteligt. Alt med ‘u’. Suk.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s