Rundt om hjørnet kommer en lille dreng løbende.
Han er ikke højere end tobak for en skilling. Hans hudfarve er så mørk, at jeg må misse med mine nærsynede øjne for at skelne hans ansigtstræk ordentligt. På sin krop har han trekvartcowboybukser og en lys t-shirt med et eller andet tal på. Kruset hår. Sandaler.
Jeg smiler til ham, og så standser han op et øjeblik og ser på mig.
“Hej!”, siger han…”jeg løber bare rundt”, siger han videre.
“Fint”, svarer jeg og smiler fortsat.
“Hej-hej!”, siger han så – og løber videre.
Da jeg har været inde hos vagten og kommer ud igen, møder jeg drengen igen. Denne gang løber han i den modsatte retning.
“Hej!”, siger han og vinker med en lille sort hånd.
“Hej!, svarer jeg…”du løber stadig?”
“Ja, det gør jeg”, siger han og gør mine til at fortsætte.
“Fint”, svarer jeg…”hvad hedder du?”
“Jeg hedder Youssouf”, slutter han og fortsætter sit løb.
Jeg skal have kage.
