Det er søndag 5. januar 1992 i Leeds.
Per Frimann og jeg skal egentlig kommentere eftermiddagskampen mellem Leeds og Manchester United i FA Cuppen, men på grund af vand på banen bliver opgøret aflyst.
TV 3’s seere skal dog have et eller andet på skærmen, så vi sidder oppe under tribune-taget og venter på at den tidlige kamp mellem Tottenham og Aston Villa bliver færdig. Den skal vi så kommentere forskudt, også selvom vi ingen information har om hvordan holdene stiller op osv osv.
Men det tager vi med et hælspark på det mennesketomme Elland Road, hvor lyset forbliver tændt for vores skyld. Det er meget koldt den dag, så jeg giver fanden i god smag og har mine imponerende grimme joggingbukser udenpå mine jeans. Jeg kan ikke tale i 90 minutter, hvis jeg fryser.
Måske var det Frimanns debut som medkommentator. Det gik ham noget bedre end med mig, hvad den karrierevej angår.
Beologisk Institut 