Lille nyhed nede i et hjørne i en gratisavis:
Børn, der spiser fastfood har en lavere intelligenskvotient når de fylder otte år, end børn som lever det perfekte speltliv og sover med gulerodstoppe under hovedpuden og kålrabier som sovedyr.
Sådan en melding æder man råt. Ja, fordi det er jo sikkert dygtige videnskabsfolk, der har lavet den undersøgelse?
Jeg brækker mig, gør jeg.
Hvordan i alverden kan man med så stor sikkerhed påstå, at det lige præcis er børnenes kostprofil, der er årsagen til at de scorer lavere i en IQ-test nogle år efter at man er begyndt at holde øje med dem?
Enlighten me, please…forklar mig i detaljer, hvordan man sådan rent videnskabsteoretisk udelader alle andre faktorer i den beregning, så man kan udtale sig med sikkerhed om at kosten, og KUN kosten, har betydet at hjernevindingerne drejer det langsommere?
Jeg tror ikke en døjt på det. Så er det sagt. Hvad med arveanlæg? Skolevalg? Forældreindsats?
Og for øvrigt…hvad er en sådan IQ-værdi egentlig udtryk for? Kan man uden videre påstå, at det giver een et bedre udgangspunkt for et fuldblodsvoksenliv at man har en score på 120 end een på 118,5?
Der er for mig ingen tvivl om, at det ikke er specielt skidesmart at hedde Lille Dutter, og leve sine første fire-fem-otte år med en pomfrit i den ene mundvig og en lakridspibe i den anden.
Jeg tror helt sikkert på, at hvis du er så heldig at vokse op i en familie, hvor de har tid, råd og talent for at give dig noget ordentlig ædelse, som består af gode råvarer og mange forskellige slags mad, så er du en heldig lille Dudde-Puser.
Det, som gør mig stikhamrende tosset, er ikke så meget påstanden og “påvisningen” af at du bliver dummere i hovedet af at æde lortemad morgen, middag og aften.
Nej, det er at man stiller sig op og siger at man kan bevise, at det KUN er kostplanen, der afgører hvordan man scorer i en eller anden Karl Smart-test. Der er SÅ mange andre faktorer, der afgør den slags.
Og jeg gløder af vrede over den slags “resultater”, for man skal ikke have gået ret mange år på Folkeuniversitet for at forstå, at livskvaliteten for et barn – og for de andre medlemmer af dets familie – ikke kan reduceres og beregnes ud fra en optælling af hvor mange friture-dræbte kyllinge-nuggets, lille Mulle spiser i forhold til antallet af hjemmesnittede jordskokker, der kun lige er dyppet i 1 sekund i spilkogende økologisk og biodynamisk importeret fransk kalkgrubeluksusmineralvand, og som derpå har fået et diminutivt skvæt lime og en perfect manicureret fingerspids af det fineste Læsø Sydesalt?
I min verden handler det ikke om tal på en skala, og det kan heller ikke reduceres til, at sagen er selleribøf, hvis dine forældre bor i Rungsted Kyst og ikke i NordVærst. Jeg tror ikke altid det er et spørgsmål om penge. Jo, de rige har råd til at give børnene en sundere start. Men det er ikke kun det.
Det handler også om hvorfor dette barn overhovedet er kommet til verden.
Hvad er idéen med den undfangelse?
Hvordan har forældrene det med at de ikke længere kan sove om natten og deres sexliv er gået i stå, og at begge deres karrierer nærmest er grundstødt – for slet ikke at tale om at de konstant stinker af gammel gylp.
Har de overhovedet tid til at være sammen med deres egne unger. Eller…lyst?
Fuck jer, hvidkitlede no-brains. Gå hjem og dik jeres unger, i stedet for at overlade det til au pair-pigen m/k, så I har tid til at lave så idiotisk og én-dimensional en “undersøgelse”, der ikke gør verden bedre, men kun giver en masse forældre endnu dårligere samvittighed, fordi de ikke kan leve det perfekte liv.
Det er uspiseligt for mig og efterlader en dårlig smag i munden.
Bvadr.
Beologisk Institut 