Jeg har fri i tre timer efter fem timers arbejde, inden jeg skal i gang med fire timer til på samme arbejdsplads.
Kursen går derfor direkte hen mod den nærliggende Netto, hvor jeg skal købe noget som jeg holder særligt meget af. Når jeg har det sådan, skal man ikke komme på tværs.
I øjenkrogen er en cyklende kvinde med meget kortklippet gråt hår netop drejet ind på den P-plads som jeg er ved at skrå hen over. Det bliver hurtigt klart, at hvis vi fortsætter med samme kurs og hastighed, vil der finde et utilsigtet møde sted mellem min krop og bedstemorcyklen. Ingen af os ønsker det, så vi sagtner begge farten og søger gensidig øjenkontakt.
Nu skal vi så bare lige undvige. En af os skal afvige fra kursen. Hun bremser og bremser. Jeg venter på at hun drejer udenom. Der er masser af plads på begge sider af mig. Så fed er jeg heller ikke. Til sidst går det galt. Hun må glide ned fra sadlen og stå på det ene ben. Vi kigger stadig hinanden dybt i øjnene. Det kunne være endt med at vi morede os over vores fælles ukurs. Men nej. Hun mener tilsyneladende at jeg bærer hovedansvaret for den minimale kollision.
I sekundet før vi ikke-brager ind i hinanden, ser hun hvast på mig og snerrer: “Hvad vej vil du?” – hvorpå hun sætter sin snerpemås op på kæmpesadlen og ager videre. Jeg råber lige så højt jeg magter allehånde nedladende karakteristikker efter hende.
Lortekælling.
Det var forleden.
I dag er i dag.
Jeg har været på Fyn siden tidligt i morges og har på hjemturen rundet Valby for at slippe for at betale ekstra zoner ved at stå af i Høje Tåstrup. Det går helt fint, især fordi jeg når hen i Netto på Langby Valgade for at købe noget jeg holder specielt særlig meget af, og som har det med at smelte hvis togtiderne ikke passer.
Men det gør de.
Hjemme i Rødovre (nej, Hvidovre, men Rødovre Station) skal jeg under banelegemet for at kommer over til højhuset. Foran mig en ung kvinde med langt brunt hår, sexet gangart og kæk parcacoat.
Desværre ryger hun og sender giftig røg bagud til min uskyldige næse. Jeg hader hende og slår en kæmpebue udenom. Nu skal vi dreje skarpt til venstre og krydse den underjordiske kommunegrænse. Hun laver også en bue, for der kommer ofte cykler i høj fart rundt om samme blinde hjørne.
Idet vi drejer rundt ser jeg en ungersvend på vej i modsat retning. Han går langs væggen, og det står hurtigt klart at jeg påny er indblandet i en sag om kroppe, der er for tæt på hinanden.
Jeg er nemlig kommet op på siden af hende for at undgå hendes forpulede cigaretlort, og hvis vi alle tre fortsætter vil hun og lillemanden støde frontalt sammen. Jeg er så sur over at have fået hendes udåndingskloak i bærret, at jeg ikke på vilkår vil hjælpe til ved at give plads. Den unge fyr ser mere mexicansk end mellemøstlig ud. Kasketten er mindst et nummer for stor og han har en irriterende vadende måde at slæbe sig fremad på.
De nærmer sig hinanden og jeg fryder mig. Hævnen bliver sød. Tror jeg. Mit hjerte slår et trippelslag i det sekund deres ansigter nærmer sig hinanden.
Hov. Er de to lige så hårde i filten som mig/jeg?
Nej. De lader det ske og kysser hinanden. Ømt.
Lortedag.
Beologisk Institut 