Ansvar for viderekomne

En meget, meget smuk kvinde toner frem på skærmen.

Jeg sidder i min blå sofa med mit lillebitte liv og ser hende stråle.

Hun befinder sig på en campingplads i den svenske by Torp, hvor den 
Evangeliske Frikirke har sommerkonference.

Anneli Dagernæs er prædikant i frikirken.

Som hun sidder dér i havestolen med sit lange mellemblonde hår, sine perfekte tænder og kønne øjne, og iført en ærmeløs trøje med sprælske blomstermotiver, er det svært ikke at blive påvirket af hendes smittende gode humør, og af den ro hun ser ud til at have i sjælen.

Hun fortæller, at hun har været i dyb tvivl om hun skulle flytte hele sin 
familie med mand og børn til Tanzania, for at kunne missionere. Uha da da, hvor har det været svært at finde ud af, for hun har jo verdens bedste tilværelse lige nu, og hvorfor skulle hun så rykke børnene væk fra familie, kammerater, skole og hverdag, bare fordi hun har det kald som hun jo 
så ganske bestemt, og noget så inderligt, føler at hun har?

Hun vil jo så vældigt gerne vide hvad Gud ønsker at hun skal vælge. 
Derfor tager hun på et såkaldt ‘Retreat’, hvor hun i nogle dage er helt
stille, så hun kan høre hvad Gud vil. Hun får ved ankomsten en meditationstekst fra Biblen udleveret, som viser sig netop at handle om 
at forlade sin familie og opgive alting for at tjene Gud, og hun kan ikke 
lade være med at græde, da hun ser teksten, når det nu lige præcis er 
nøjagtig dét, hun i forvejen går og spekulerer på.

Til sidst mener hun bestemt at kunne sige, at Gud har valgt at hun skal rykke hele familien til Tanzania, og da den beslutning endelig er truffet 
for hende, udløser det en ubeskrivelig fred og ro. Jo, for hun har jo ikke det overblik som Gud har, siger hun, og hvis Han siger at hun skal tjene Ham i Tanzania…jamen, så sørger Han sikkert også for at de efterladte hjemme i Sverige har det godt. Det ordner Han.

Kæmpesmil.

Hallelujah, og vupti videre til en laaaaang elektrificeret gospelsang, hvor henførte og hengivne unge mennesker på rad og række mest ser ud som om – og især lyder som om – de lider af kronisk hård mave.

I den blå sofa ulmes der fælt og olmt.

Genfødte teenagere

I 1973 fik Ingmar Bergman for alvor armene i de svenske folkehjem til at standse midt i bevægelsen, da kaffekopperne var på vej til og fra munden.

Tv-serien Scener ur ett äktenskap rystede kernefamilier i det meste af den vestlige verden, så det rumlede ildevarslende i uranstokkene.

For hvad var det lige, der skete for ægtefællerne Johan og Marianne?

Jo, de var nødt til at gå igennem en traumatiserende skilsmisse, som ikke 
mindst gik ud over deres børn, og gifte sig med nogle andre, for derefter 
at kunne bedrage disse nye ægtefæller og i smug mødes i et sommerhus 
som to uartige teenagere.

At se de to sidde og fnise over hvor frække de nu turde være igen, er noget af det stærkeste jeg har oplevet på tv. Det var grusomt godt.

Erfaren mands hus er godt at gæste.

En mand efter mit hjerte

Jag ser inte så ofta mina egna filmer. Jag bli’r så…skärrad och gråtfärdig och
kissnödig och eländig. Jag tycker det är ruskigt att se dom.

        Ingmar Bergman (1918-2007) i SVT’s portrætprogram ‘3 x Bergman’

Mit brev til Mester Bergman

Øv, jeg nåede ikke at blive voksen før een af min hemmelige faderfigurer stille sov ind i nat, 89 år gammel.

Han var en dygtig kunstner, som både instruerede film og teater, skrev manuskripter og bøger og elskede skuespillere, især kvinderne. Det trøster mig at han sov stille ind, for han var bange for døden lige siden han var en liten grabb på Östermalm. Efter sigende nåede han at forsone sig med tanken, og det er vel blandt det lykkeligste et mennesker kan nå?

For næsten tredive år siden så jeg en hel kavalkade af hans film i biografen Vester Vov Vov på Vesterbro. Dér sad jeg i flystolen og kiggede dybt ind, og ned, i sjælen på voksne mennesker og betalte endda for det, med glæde.

Een af de sort-hvide film startede meget abrupt – og alle i salen satte sig tilbage i sæderne med et ryk, næsten som da hajen agde kukke-bøh i Dødens Gab. Jeg overvejede at gå ud i receptionen og sige at de havde sat filmrullerne forkert sammen – men nej, tænkte jeg – det er nok Mesteren som med vilje vil være ekstra mystisk og direkte.

Åh, hvor er han dog et geni..tænkte jeg benovet.

Men…det viste sig, at rullerne var sat forkert sammen. Efter de første tyve minutter sluttede filmen, med rulletekster og det hele, for derefter 
at begynde forfra med titel og medvirkende og lange panoreringer 
i landskabet.

Jeg skrev et lille forsigtigt brev om episoden til Ingmar Bergman på Fårø, men fik ikke noget svar. Det gjorde ikke noget. Han gav mig i forvejen en masse gode svar i sine film, eller rettere: stillede nogle spørgsmål som ingen kan svare på, hvilket gør kendskabet til spørgsmålene så meget desto vigtigere.

Sov godt, Mester…vi ses måske når, og hvis, jeg bli’r voksen.

Fra familiealbummet

I morgen tidlig kl. 06.30 kører min datter og hendes gode veninde med toget til Vejen for at gøre gymnastik og hygge sig indtil på lørdag. På billedet ses de på en tilsvarende sportscamp i Farum sidste sommer. Det er min datter i den gule og grå trøje.

QUIZ! QUIZ! Vind Et Farve-TV! QUIZ! QUIZ!

HVEM HAR SKREVET DETTE:

“4 ting der gør den helt store forskel på om du er PJOK eller MAND:

1) Bevar dit gode humør. Det er yderst vigtigt, at du ikke bliver i dårligt humør, når din kæreste er det. For er hendes humør stærkere end dit? Hjælp hende op i lyset igen ved selv at være i balance.

2) Vær dit ord. Når du har sagt, at du vil gøre noget eller vil opnå noget, så sørg for at holde ord. Det gælder også tidspunkter. En mands ord skal holdes, ellers skal han lade være med at sige og love det.

3) Vær tro overfor dig selv. Hvis du har besluttet, at du vil i byen med kammeraterne eller se en fodboldkamp i TV, så ignorer din øjeblikkelige frygt for at miste hendes kærlighed, når din kæreste prøver at få dig med til middag hos hendes venner eller med i biografen. Sig nej tak for invitationen, men at du glæder dig til at se hende igen senere på aftenen.

4) Du skal turde tage en konflikt. Og også turde kritisere din kæreste. Hvis din kæreste mærker, at du ikke tør at give hende kritik, mister hun respekten for dig. Du skal turde sige, at det generer dig, når hun fx. klæder sig i joggingtøj, eller hvis hun ikke er nærværende nok. Stærke kvinder får respekt for mænd, der tør sige deres mening, og som ikke taler dem efter munden.”

1. Joan Flirting i sin Sex-Brevkasse i EB i dag?
2. Carl-Mar Møller (S) i sin yndlingsmudderpøl?
3. Martin Ã˜stergaard med hånden på hjerterne?
4. Lene Espersen under en privat arbejdsfrokost?
5. Per Mikael Jensens bedstemor i TV 2 Radio?
6. (find selv på noget..)

HVAD TROR DU?
HVAD MENER DU OM MÆND/PJOK?

 Vinderen udpeges blandt de bedst motiverede svar

Stjernerne ses men findes ikke

En gul stjerne er lige gået ud.
Den er blevet suspenderet.
Det er der ikke mange stjerner som når at opleve.
Nu var den stjerne i forvejen ikke helt almindelig.
Den kunne køre på cykel og havde otte løver.
En lille kvindagtig mand med briller sagde den kunne køre gennem bjerge.
Der er mange mærkelige ting.
Forskeren sagde at universet har flere stjerner end strandene har sandskorn.
Når jeg hører den slags får jeg straks lyst til at kontrollere om det passer.
Men jeg tror på ham.
Tror jeg nok.
Lissom jeg tror på at de stjerner jeg kan se på himlen ikke er der mere.

Mail til mulig datingpartner

Kære Miss Mus 64

Jeg interesserer mig en del for naturlighed, både i overhørt men også i uførlig forstand.

Det er min opfattelse at hvad begrebet lighed i naturen anbelanger, vel at mærke lighed både for Toke og Lur, så er det en afgørende forudsætning at vi sammen tør komme ud af fællesskabet og gå i forvejen mod det, der i den ene ende skal afstedkomme den nødvendige mutation i cellernes veneriske samvær som et følgagtigt resultat af enhver form for instinktivt tilbagetog i den anden.

Mere konkret, så kan jeg lige så godt forholde Dem at jeg ikke uden videre vil kunne indlede et længerevarende midlertidigt forhold, uden at vide een bestemt ting på forhånd:

Kan De sige butsnudet nuddelfrø selv om De er forkølet?
Kan De ikke det, kan De være den samme.

Men jeg bemærkede mig i øvrigt straks at De i Deres profil noterer, at De interesserer Dem for at lave og spille musik. Derfor ville jeg egentlig også spørge Dem, i al fortrolighed og selvsagt kun i tilfælde af at De har svaret bekræftende på ovenstående, om De, i givet fald og selvfølgelig kun på spontan opfordring, vil kunne præstere at fløjte basstemmen til Dengang Jeg Drog Afsted med navlen?

Vi har alle vores små særheder, men jeg synes at jeg lige så godt over for Dem kan trutte rent flag fra starten af, så det ikke ender i en ørkesfuld frøgang som sådan. Jeg er venstrehængt.

Hvis De med Deres hentydning i Deres profil, om at De kan præsentere en form for buttethed, på forhånd vil advare potentielle horisontale opdagelsesrejsende mod at De, i profil, ser en anelse alternativ ud iført rustbehandlede støvletter, beige bøllehat og daggamle klapbukser, så synes jeg at De skal vide at det for mig, og i sig selv, ikke behøver forhindre mig i at se bort fra andre femifine misforhold i Deres tydeligvis overnaturlige, men ligefremme, selvopfattelse. Vi kan lige så godt på forhånd være helt på det rene med den form for dirty tics…hvis De ellers vil tilgive mig mit landfranske.

Derfor er jeg heller ikke bleg for allerede nu over for Dem at bekende, at jeg har en vis faible for at bære nathue i organisk lambswool, i hvert fald når månen står i tiltalende, og det gælder bestemt ikke kun min egen.

Hvis De mod forvaring senere skulle overveje at afføre Dem hymnens lænker for min ringheds skyld, så bedes De erindre at jeg, allerede nu, med beklagelse må forlange at De ikke serverer hverken lun stenbider eller sprængt kødrand før klokken femten, med mindre det udtrykkeligt fremgår af den forudgående konservering at der er benyttet økologisk fremstillede grydelapper under tilberedningen, eller at det er skudår.

Ihvorvel jeg foretrækker til enhver årstid at kalde på en spade for at komme til kort, så forbeholder jeg mig retten til ikke at tage forbehold i en sådan anledning, af samme grund, samtidigt.

Det behøver man ikke stå tidligt op for at indse for sent.

I dybeste reverens

Deres

Bjergtrold 57

PS. Går De ind for bind for øjnene på første date? Jeg har klap. 
Og kan De stryge en kilt?  

Pressemeddelelse

Efter mange års succes med duoen The Døgenigts har jeg besluttet at søge nye udfordringer, og er stolt af at kunne meddele at jeg nu starter bandet The Døgndrifts. 

Min teddybjørn er blevet så mæt af vores succes, at dens fremmødeprocent 
til øveaftenerne er dalet dramatisk, og jeg synes simpelthen at ikke dens 
standardundskyldning om at “den ikke selv kan gå” holder luv længere. 

Jeg gider ikke finde mig i det mere, endsige glo på dens sure fjæs.
Så nu går jeg solo og benytter studiebamser i stedet for.

The Døgndrifts regner med at kunne vende tilbage med mere nyt om firetyve timer. 

UPDATE (13.01 GMT+1): Teddybjørnen meddeler at den går sammen med en amerikansk volleyball i duoen The Wilson Teddy Project.

Fremsyn, Fjernsyn, Hensyn

Om præcis fem måneder sidder jeg og leger med mine julegaver. De er så søde på afdelingen. Meget. De smiler tilbage. Jeg har det bedre nu. Hvis alt går vel kommer jeg hjem i god tid til at kunne bytte de gaver, som jeg ikke kan bruge. Boxershortsene. Hjulpiskeren. Håndtræneren. Min kone har lovet at vi snart skal ses igen og har sendt mig et billede af hende. Hun står i en have. Hendes hår sidder lidt akavet. Jeg kan stadig stemme til lokalvalg og den slags. Hvis jeg siger noget, så kan jeg selv høre det. Det er den bedste gave. Nu blev lyset slukket. Det gør ikke noget, for der er lys i den ene af mine gaver. Den snurrer rundt og laver en særlig lyd, når den støder ind i panelet og skifter retning. Jeg har stadig lidt saft tilbage. Det vil jeg have nu. Om lidt kommer hende jeg håber på ind for at sige godnat. Hun lugter af fri luft og langt hår. Når hun har vagt drømmer jeg om enge den følgende nat. Altid. Altid.