Gi’ ham et pulver!

Jeg kan se alting mere klart nu – eller burde kunne gøre det.
Mit blågrå blik må kunne smelte selv det sureste fjæs.
Øjnene er så rene at selv Bambi slår blikket ned.

Farverne jeg ser må være skinnende friske, men her gætter jeg kun (er lidt farveblind).
Engang imellem er det sundt at få renset systemerne, lissom når man gør forårsrent.
Nogle pudser brillerne, men det kan jeg selvfølgelig ikke nøjes med.

Alligevel er jeg ikke helt velfornøjet.
Det er ikke en ren sviretur, men nok snarere en sviende fornemmelse.
Og jeg siger HJÆLP…eller rettere: JELP!

Lørdag eftermiddag skulle jeg sætte en ti kilos vaskepulverpakke op på hylden over mit køkkenskab, og jeg tillod mig den luksus at regne med at en sådan pakke er tæt.

Det var den så ikke helt…

Der dryssede lidt vaskepulver ned i hovedet på mig.

Selvfølgelig blev jeg meget nervøs, for på pakken advares der om at man endelig ikke må få pulveret i øjnene,,,,og uha-uha og skylle-skylle og læge og gul advarselsfarve og symboler og tænders gnidsel.

Men som typisk mand vil jeg lige sove på det.
Herregud…det svier jo bare lidt – og hvis det var slemt nok skulle jeg nok køre på skadestuen, bare rolig.

Når man kan tage til gospelkoncert i to timer fra 20-22, så holder synet nok til en nat med lukkede øjne – og så må Fruherre klare resten.

I gamle dage blev børnemunde vasket med vand og sæbe hvis der blev sagde uartige og frække ting. Måske har jeg set for mange grimme ting i de knap 49 år jeg har levet.

Nu er jeg i hvert fald klarsynet nok til et halvt århundrede til.
Og jeg skal ikke tørretumbles!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s