Enkeltstart

Jeg cyklede til Køge i dag.

Det begyndte med, at jeg i går aftes blev sur på Bilka One Stop i Fields i Ørestad, fordi der var udsolgt af lige præcis den udsalgsvare jeg var taget derud for at købe. Så har man spildt tiden og 10 kroner for en tillægsbillet til Zone 3. 

Torsdag aften skulle jeg til middag hos min dejlige dreng i Køge, fordi han lige er fyldt 23 år. Og så tænkte jeg, at når jeg nu alligevel havde fri ved middagstid, så kunne jeg vel lisså godt rulle derned i første gear på den store lysegrønne mormorcykel, som jeg råder over.

På den måde ville jeg spare togbilletten til 52 kroner på udvejen, og glæde mig over at mit S-More City Pas gør, at det efter klokken 18 kun koster 15 kroner at køre i tog fra Køge og helt hjem til Bjerget. Okay, okay…plus 12 kroner for en cykelbillet.

Desværre var vejrudsigten i morges ikke just lovende. Men da jeg kom hjem i casa’en efter dagens plaprejob, var opklaringen et faktum. Og så sadlede jeg ellers jernhesten, med masser af oppakning bestående af skiftetøj og drikkelse og lommeradio og kasket og andet turgrej.

Og så dæmrede det…jeg passerer jo hele to Bilka’er på vej til Køge! Der er en i Ishøj og en i Hundige. Så kan de 10 kroner fra i går måske vise sig ikke at være spildt alligevel.

Allerede i Ishøj var der bid. Jeg gik glad og stolt ud til cyklen med adskillige pakker af de varer, jeg havde ønsket at købe. Godt nok fyldte varerne begge mine to store medbragte muleposer, men det gav god balance på cykelstyret.

Vejret truede adskillige gange med at gå fra gråt til vådt, men jeg slap med skrækken helt til jeg nåede til Ølby, lige før Køge. Der skulle jeg holde en kaffepause på McDonalds, fordi jeg var kommet en hel time for tidligt. Desværre regnede det helt vildt, da jeg så skulle køre den resterende korte distance.

Men vandpyt med det. Skiftetøjet kom frem, og middagen var både hyggelig og nærende. Vært var min stedsøns forlovedes far, og han er god til den rolle. Meget, meget god. Så jeg var i mægtigt humør, da jeg susede til Køge station ved 21-tiden, for at nå toget inden vejrhelvedet brød løs påny. Og himlen så nærmest pissetrængende ud, men jeg nåede det. Pyha…jeg har ikke råd til at blive forkølet. Slet ikke.

Og nu er jeg hjemme igen på bjerget. Det snurrer så skægt i benene og hele torsoen, og det vibrerer så herligt i min tegnebog. Motion og gode varer på tilbud. Frisk luft og festlig musik i ørerne. Lækker mad. Familie, der er glad når man kommer på besøg.

Det er, for nu at sige det på den måde: helt godt.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s