Hvem vandt Sommerquizzen?

Tak for de mange herlige svar og for en god debat om quizzer og den slags. Det ærgrer mig, at det var så nemt at finde løsningen.

Jeg tjekkede ikke på forhånd om man kunne google den, for jeg troede faktisk ikke teksten fandtes i et åbent forum, men det viser bare hvor naiv jeg er, i den sammenhæng.

Tre meget nydelige unge mænd af anden etnisk herkomst end Valby forærede mig bogen foran en s-tog station på Køge Bugt banen. De to af mændene bar særdeles pæne civile klæder – jeg ville kalde det søndagstøj – mens den tredje havde en eller anden form for omsvøbt klædedragt på, som også var til stads og ikke fjas.

De tre virkede som veluddannede unge mennesker med en meget distinkt holdning til det at have en tro. Manden i kjortlen spurgte meget venligt om jeg også skulle have en bog.  Tilbudet kom meget impulsivt, idet propagandabogen helt sikkert er tiltænkt påvirkelige unge muslimer, som måske savner en ramme for deres blandede følelser af ikke rigtig at høre hjemme i den ene eller den anden kultur.

At læse den meget lange og særdeles detaljerede beskrives af profetens udseende forbavsede mig meget. Det undrer mig såre, at det er i orden at beskrive hans behåring mellem brystbenet og navlen, men ikke at skitsere den – eller ham – i en tegning. Jeg forstår godt argumentet med, at man ikke kan lave et simpelt billede af noget ubegribeligt – men det sårer mig lidt som forfatter at man godt må bruge billedsprog og malende beskrivelser. Det kan tilsyneladende ikke støde nogen.

Desværre fik denne sommerquiz ikke den tiltænkte overraskelseseffekt jeg havde satset på, men det var so nævnt bestemt min egen skyld, fordi jeg ikke lavede mit hjemmearbejde.

Jeg har foretaget en lodtrækning mellem deltagere som gættede på det rigtige C-svar, og som gjorde det ved at reflektere over teksten. Lodtrækningen skete i en hvid Irma-plasticpose, og på den seddel jeg hev op stod navnet Louise.

Da min nordjyske digterkollega allerede selv har erhvervet sig den gule bog, kan jeg tilbyde lydbogen Spilleren af Dostojevski i en MP3-udgave på en enkelt CD-skive (spørg mig ikke hvordan man får den til at spille!) eller den kommende lydbogsudgave af Hemingways Hvem ringer klokkerne for? som jeg fornylig har indlæst for Bechs Forlag Viatone. Jeg kontakter dig via mailen, Louise.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s