Cola Bent renser ud

Jeg har en navnebror i huset jeg bor i.

Han er en rolig type. Jeg får ind i mellem øje på ham, når han sidder på lur i et hjørne af haven med afsikret fotolinse. Han er en fremragende naturfotograf. Bare i de sidste par dage har han taget nogle ubegribeligt smukke nærbilleder af et guldsmedepar på besøg.

Fra tid til anden får vi os en god snak om forskellige emner af fælles interesse. Han er for eksempel ikke bleg for at bruge sine hænder, hvis der skal laves en lille reparation. Det eneste jeg ved om det fænomen, er hvordan man staver til ordet.

Forleden står vi der så igen. Han synes det er ufornuftigt at tilkalde en VVS-mand fordi en vandhane drypper lidt. En pakning kan jo indkøbes. Inklusive brugsanvisning. Han har ret, men den selvfølgelighed han ser i den sag svarer til at jeg siger, at når man har lært at skrive så kan man også skrive et velfungerende digt. Der findes jo bøger med skrivetips?

Så kommer han med en skøn fortsættelse. Han siger, at det burde være almen viden at man kan rense et stoppet afløb med cola. Syren vil opløse fedtet. Jeg måber. Men tror på ham. Han smiler sit lune smil og siger at man også kan bruge andre sodavandstyper.

I morges lagde jeg så mærke til at af løbet på badeværelset i min nye benthouselejlighed ikke just drikker som en vildfaren ørkenvandrer. Det kunne godt trænge til noget afløbsrens. Og det får det. I morgen. Men skal det være originalmærket, eller kan det nøjes med en halv liter discountbrus?

Og det skal da ikke være cola light. Vel? 

2 kommentarer til “Cola Bent renser ud

  1. “Syren vil opløse fedtet”, jamen det vil da smadre enhver slankegurus forskudsansættelse og medfører en total arbejdsløs fremtid eller?
    Det er tydeligt, at Cola-Bents betragtninger har gjort et vist indtryk i forbindelse med indflytningen i Benthouse. Ejeren alias Beologen af denne penthouse eller mere korrekt “benthouse-lejl” har jo blandt mange byer besøgt Seattle, hvor han bl.a. hilste med gamle Torben Ulrich.
    Måske var øjeblikket kommet til en fordybelse af cola-mærkets kemiske sammensætning ved en landing i verdens travleste lufthavn (Jackson-Hartsfield) og efterfølgende besøg på en “syrematrikel” i Atlanta, Georgia, USA? 😉
    Der ville sikkert blive noget at fortælle Cola-Bent ved hjemkomsten på Bjerget.

  2. Erik…hehe. Ja, man kan lære meget ved at mødes med mænd af verden. Vi må se ad hvad mit afløb siger til en syre night cap midt på dagen 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s