DSB = De Smiler Bare

I dag tog jeg på overraskelsestur til min datter på hendes fynske kostgymnasium.

Hun skulle optræde med en lille selvforfattet monolog, og jeg havde ingen aftenvagt på hverken Skråleøen eller i Sludrehytten.

Ergo skulle jeg efter generalprøvevagten på Livlægens Besøg i Operaen med IC3 toget fra Hovedbanegården til Nyborg på en ordinær Standard-billet klokken 17.00.

Kunne jeg lige nå i Brugsen på Christianshavn Torv og købe nogle…noget et-eller-andet til turen?

Ork ja, for klokken var jo “kun” 16:47, da jeg med varerne lunt i muleposen ventede på bussen ved Lagkagehuset. Den første som tilbød sig var en 66’er, som ganske vist kører et sving rundt om Borgen, Diamanten og havneløbet – men jeg mente helt hundrede at jeg ville kunne nå toget.

Det kunne jeg så bare ikke. Da jeg kom stæsende ned på Perron 6 så jeg to røde baglygter på vej vestover.

På billetkontoret nåede jeg dårligt nok at forklare mit problem, før jeg stod med en ny pladsbillet til klokken 17.30-afgangen.

Øh…tak.

Et lyntjek på Rejseplanen havde vist, at der gik en bus fra Nyborg mod Svendborg en halv time senere, så jeg ville kunne ankomme til Oure et minut før tæppet gik op.

På det nye tog satte jeg mig et andet sted end den tildelte plads. Togføreren sagde smilende, at det var da helt i orden. Han virkede som om han ville have taget jobbet som frivilligt arbejde. Meget smittende fredsommelighed. Vældig fornøjeligt.

Jeg nåede frem i tide. Datterens monolog gik rent ind. Den handlede om raseri. Hun blev glædeligt overrasket over mit besøg. Det var spændende at se hende og de andre på teaterlinjen. Tidligere i dag havde de haft gæstelærer: Thure Lindhardt. Ikke dårligt.

Klokken 22.36 går jeg op på perronen på Nyborg Station med en billig forhåndskøbt Orange billet hjem til hovedstaden. Et tog ruller ind – og pludselig kommer jeg i tvivl om det er nu eller først klokken 23.00.

Jeg mener at jeg skal vente lidt efter bussens ankomst, men billetten findes kun som PDF-fil på min lille bærbare, som ligger slukket i tasken.

Jeg ta’r chancen og hopper ombord i sidste sekund. Ups…det VAR først kl. 23.02. Jeg tilbyder den kvindelige togfører at stå af i Korsør og vente på det tog, min billet gælder til. Hun ser først strengt på mig og siger, at det burde jeg sandelig også gøre.

Men….da hendes tog i forvejen er et forsinket lyntog som nu er omdannet til et IC 3-tog, så må jeg for en enkelt gangs skyld køre med til København, på trods af min manglende billet.

Det kunne jo være at forsinkelsen, som skyldtes sporarbejde, også ville ramme efterfølgende afgange. Men KUN denne ene gang, sagde hun med et formanende smil. De findes!

En meget glad mig satte mig ind på klapsæde 54 i vogn 20. Der sidder jeg sådan set stadig. Vi har lige forladt Høje Taastrup.

Jo, DSB har det med at være lidt kringlet og kranglet. Og jeg har sandt for dyden at sige stået med en meget opgivende mine og stampet på mangen en trist perron.

Men der er også dage som denne.

Det vil jeg skrive mig bag mine røde…aj, orange ører.

8 kommentarer til “DSB = De Smiler Bare

  1. Glædeligt, at Beologine lykkedes med sin artistiske raserimonolog trods den uventede tilskuer fra Bjerget.
    Glædeligt, at BEO ikke hoppede op i et IC4-tog, der pr.d.d. er taget ud af drift. Dette italiensk-konstruerede tog burde passende tage navneforandring til Berlusconi treno: Smart på overfladen, ustabilt i drift med periodevise vanskeligheder med at bremse.
    Glædeligt, at Storelas nu fik en forklaring på, hvorfor han igår aftes oplevede en svag rystelse på Fyn. (Sikkert i det øjeblik, hvor den stolte far klappede heftigt af Beologine i Oure-salen)

  2. Hehe, Erik. jo, det var på alle måder en dejlig mandag. Ingen generel fejl på mit bremsesystem, som måske ellers skulle have stoppet mig inden jeg partout skulle nå i Brugsen for at købe…øhh, halstabletter, til turen.
    IC4-tog sagen bli’r mere og mere og mere pinlig. Det går sandelig godt i støvlelandet. Suk.
    Storelas ser alt og hører alt fra sin luksusposition på Vestfyn. Man kan ikke snyde sig under hans radar 🙂

  3. Hvor er det dejligt at høre positive historier om DSB; jeg synes, at de alt for ofte bliver udsat for kritik i forhold til hvor mange passagerer de faktisk bringer rettidigt rundt. Og det er jo ikke medarbejdernes skyld at IC4-togene ikke har andet end et væld af problemer.
    Tillykke med datterens performance på Oure.

  4. Hanne…nemlig..! Når DSB og især dets hårdt prøvede personale gi’r den slags service, så har de fortjent at blive rost for det. Man kan tids nok stå forgæves på en bundfrossen perron og stampe i asfalten og slå kuskeslag.
    Oh ja, min datter nyder kostgymnasiet. Meget. Tak 🙂

  5. Det var lige på et hængende hår du nåede det – man sidder næsten med livet i hænderne, mens man læser det!
    I dag i P1 Skønlitteratur kunne man høre oplæsning af indledningen af “Homer & Langley” ved Bent Otto Hansen. Det var fantastisk, litteratur med lyd. De to værter syntes at det var godt – det synes jeg at jeg kunne høre på stemmen hvormed de præsenterede oplæsningen.

  6. Det var dramatisk på en dejlig måde, Donald. Jeg nød den tur i den grad.
    Det glæder mig at du kunne lide de små 4 minutter fra H&L-bogen, som jeg rigtig godt kunne lide at mundlægge.
    I P1-udsendelsen var skiftet fra værterne og ekspertens hurtige samtale til min langsommelige stil også dramatisk, synes jeg, og på en måde som gjorde mine øren glade. Og det skal der sgu noget til, når jeg læser højt for mig selv 🙂

  7. Hehe…bagerbørn, ja.
    Minder lidt om den gamle revyvise: “…og hvem banker røven på en bankrøvers datter, mens bankrøveren er ude at røve bank?”

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s