Klage til DR

Fredag 21. januar 2011 kl. ca 16.55 (måske var det i timen før) gik jeg en tur og lyttede til P4 København via min lommeradio.

Vært i Fredagsbaren Anders Bisgaard sagde, at med morgenposten havde han fået en ny Dobbelt A-side single med Rugsted & Kreutzfeldt, og nu skulle vi høre ‘Indtil jeg så dig.’

Her var der der altså tale om en P4-premiere, uden at jeg har hørt de andre programmer. Nummeret fremgår ikke af Fredagsbarens playliste, så det var en særlig musikalsk begivenhed.

Men, men, men…efter måske 20 sekunder blev musikken afbrudt af en laaaaang trafikmelding, og da den var slut var der ikke meget tilbage af sangen.

Jeg har i mange år undret mig over prioriteringen. At man ikke afbryder et journalistisk indslag på P4’s fredagseftermiddagsflade med en trafikmelding, og hvis man gør det, så samler værten op på det igangværende.

Så musikken kommer hele tiden i anden række. Det ødelægger rytmen i programmet, synes jeg.

Og jeg synes man bør tage den beslutning, at trafikmeldingerne SKAL være et tilvalg for dem, der sidder i bilerne på motorvejene – og hvis man bringer trafikmeldinger til alle lyttere, også de luftbårne modtagere som ikke kan fravælge meldingerne, så skal det ikke afbryde musik, men erstatte journalistiske indslag.

Dermed sparer man penge, idet man skal producere færre indslag i fladen.

Jeg synes man viser musikken en stor disrespekt ved konsekvent at afbryde den, i stedet for at lade meldingen indgå som en del af programmet.

De mange afbrydelser af musikken virker som om “det ikke gør noget” at tale ind over musikken. Hvis det var for at advare om et udrykningskøretøj etc. så kunne jeg forstå det. Men nu er det “bare” almindelige – og ofte lange – opdateringer på køernes længde og meldinger om at busser og tog kører UDEN forsinkelser.

Jeg synes I skal holde op med alle de afbrydelser af musiknumre.

Det er og bliver radioens ulyksalige udgave af Coitus Interruptus. 

UPDATE: Jeg har modtaget følgende svar fra den relevante chef i Københavns Radio:

“Tak for din henvendelse vedr trafikmeldinger fredag eftermiddag. Jeg er enig i dine betragtninger og beklager mange gange. Jeg vil gøre værterne opmærksom på, at de skal gøre plads til trafikmeldinger to gange i timen på ca klokkeslæt. Håber derefter du vil kunne høre en forskel.”

5 kommentarer til “Klage til DR

  1. Bonus-info: man kan jo rent teknisk, i bilradioerne, fravælge trafikmeldingerne – men det kan man ikke, når man hører programmet på en almindelig antennemodtagende radio.
    Og 9 ud 10 lyttere har IKKE brug for informationen i trafikmeldingen om en bilkø i Ishøj eller toggangen på Lille Nord.

  2. Jeg har ikke en bilradio med framelding, men jeg hører nu heller ikke så meget P4 musik. Jeg synes det er OK at man afbryder med trafikmeldinger, hvis det er en trafik-kanal, men så skulle man jo ikke spille spændende musik!
    Øv!

  3. Donald….det er ikke en trafik-kanal. Man bruger bare fredag-eftermiddagsfladen til at hjælpe de hjemrejsende godt hjem, og det er egentlig et godt programmix.
    Problemet er bare, at meldingerne stort set ALTID kommer som afbrydelser af musiknumrene, og det giver et helt skævt, ubalanceret og akavet program – fordi der jo OGSÅ er journalistiske indslag med masser af tale og snak.
    Det er jo ikke P1…!

  4. Ja, somme tider ville det være bedre hvis de ikke snakkede så meget. Men fra min tid husker jeg at det er svært nok at få trafik og sport m.v. til at fungere som udsendelser, og musik-indslagene skal ikke være det bærende. De gode sportsværter vidste, hvor man nogenlunde ustraffet af droit-morale kunne fade ud i et musikalsk værk, og spille-liste redaktørerne vidste også nogenlunde hvad der egnede sig til interraptus.

  5. Donald…jeg har ikke noget imod snak. Indslagene er for det meste glimrende, og når de slutter bruger man musikken til at reflektere. Der er ikke noget sport i disse fredags eftermiddagsudsendelser.
    Mit problem er, at værten og trafikværten begge skal have plads. Altså to snakkende mennesker. Og trafikværten har/får lov til at bryde ind i musikken, hvis der er noget som haster. Fair nok. Ambulancer. Farlige ting på kørebanen.
    Men det havde udviklet sig til, at trafikværten stort set brød ind i alle musikstykker, med ikke specielt hastende meldinger om køer etc, og det smadrer programmets balance, som er en blanding af journalistik (tale) og musik.
    Og bemærk: 9 ud af 10 trafikmeldinger har kun relevans for de bilister, som kører på den-og-den motorvej etc. plus selvsagt folk i busser og tog. Og i bilerne kan man teknisk fravælge trafikmeldingerne. Det kan man ikke, når man hører programmet via en almndelig radio…og så er det dybt stressende at få dejlig musik afbrudt af en hysterisk trafik-meldingslyd hele tiden.
    Jeg bad om at man KUN afbryder musik ved hastende meldinger (ambulancer etc.) og HVIS man skal have andre meldinger, så skal de bringes som et selvstændigt journalistisk indslag.
    Musikken skal IKKE afbrydes, fordi det er at vise disrespekt over for komponister, tekstforfattere, musikere og sangere. Som jeg skrev til chefen på P4 Købernhavn: Det er eftermiddagsradioens svar på Coitus Interruptus.
    Og bemærk: det er direkte radio, så værten kan slippe trafikværten ind ekstraordinært. Er programmet forproduceret er det okay at fade i musikken, synes jeg. Men det var begynt at blive mere reglen end undtagelsen, og det er ubærligt at lytte til…når det hele tiden går ud over musikken. Så bliver det tale + tale + afbrudt musik.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s